Debatindlæg fra byrådsmedlem Brian Lyck Jørgensen, Dansk Folkeparti i Gribskov.
Svar til Lars Søndergaard.
I 2025 bliver der ikke en festival på p-pladsen i Tisvildeleje. Det er planklagenævnet der har truffet en afgørelse, ikke et politisk udvalg eller byråd i Gribskov Kommune.
Tisvilde og ikke mindst lejet var før festivalen en hyggelig by, og det bliver den helt sikkert også i år, med mange turister som forhåbentlig har lejet et sommerhus og vil opholde sig i området henover sommeren.
Du spørger til om Dansk Folkeparti har afsat midler til renhold? Det er sådan at renhold er en del af en kontrakt med ekstern leverandør, præcis som det også sker i den øvrige del af Gribskov Kommune. Desuden har jeg som formand ikke mandat til at ændre en kontrakt, det ville i så fald skulle politisk behandles i fagudvalg og byråd. Skal der afsættes flere midler til renhold så kræver det et flertal i byrådet på mindst 12 mandater.
Vedr havefester er det politiets opgave, sådan som lovgivningen er skruet sammen, hvilket du helt sikkert også godt ved. Det er hverken borgmester eller udvalgsformand som kan håndhæve den lov.
Jeg håber alle vil få en god sommer og kan nyde byen som før festivalen kom ind i billedet.
Brian Lyck Jørgensen
Dansk Folkeparti

Det debatindlæg fra Lars Søndergaard (formand for Foreningen Liv i Lejet), som byrådsmedlem og udvalgsformand Brian Lyck Jørgensen giver sit svar på kan du læse herunder:
(udgivet d. 4. jul. 2025)