Debatindlæg af byrådsmedlem Morten Dahlberg, gruppeformand for Socialdemokratiet i Gribskov.
Tak for politisk mod.
Planudvalget har nu besluttet at igangsætte arbejdet med en lokalplan for Vejby Camping. Det er en beslutning, som kræver politisk mod, og derfor skal der lyde en stor tak til de politikere, der har været villige til at tage ansvar og træffe en beslutning i en sag, hvor presset har været massivt.
I flere år har debatten om Musik i Lejet været præget af modstand, kampagner, læserbreve og et stort aktivitetsniveau på sociale medier. Det er naturligvis en del af demokratiet.
Men demokrati handler ikke kun om, hvem der fylder mest i debatten. Det handler om at lytte, afveje forskellige hensyn og derefter træffe beslutninger.
Og det er præcis det, der er sket.
Politikere er ikke valgt til alene at følge den stærkeste eller mest synlige opinion i en debat. De er valgt til at træffe beslutninger på vegne af hele kommunen – også når interesserne står stejlt over for hinanden.
For der findes også mange borgere, som ønsker udvikling i Vejby. Borgere, der har oplevet fællesskabet, kulturen, livet og engagementet omkring Musik i Lejet. Borgere, som måske ikke skriver lange opslag eller deltager i enhver debat, men som er glade for, at der sker noget positivt i lokalsamfundet.
De stemmer tæller også.
Socialdemokratiet anerkender fuldt ud, at naboer kan have bekymringer om støj, trafik og aktivitet i området. Det er rimelige spørgsmål at rejse. Derfor er det også værd at huske, at den planproces, der nu sættes i gang, i meget høj grad allerede afspejler de bekymringer, som er blevet fremført.
Men der går en grænse mellem rimelige hensyn og udviklingsstop.
Hvis ethvert projekt mødes med krav, der i praksis gør det umuligt at gennemføre, risikerer vi et Gribskov, hvor intet kan udvikles, intet kan forandres, og hvor nye idéer drukner i konflikter og indsigelser.
Det er ikke den vej, Socialdemokratiet ønsker for vores kommune.
Vi ønsker udvikling.
Vi ønsker arbejdspladser.
Vi ønsker kultur og fællesskaber
(Pressefoto)
(udgivet d. 2. sep. 2026)
Kære Morten Dahlberg
De takker for politisk mod. Jeg ser noget andet: en beslutning, der ignorerer den største og mest vedholdende borgerreaktion, Gribskov har set i årevis.
Planudvalget har valgt at igangsætte arbejdet med en lokalplan for Vejby Camping. Det kalder De mod. Jeg kalder det en beslutning, der går imod både fakta, proportionalitet og den helt overvejende lokale opinion.
Demokrati handler ikke om at ignorere borgerne
De skriver, at demokrati ikke kun handler om “hvem der fylder mest i debatten”. Det er rigtigt. Men demokrati handler heller ikke om at overhøre de borgere, der faktisk bor i området, lever med konsekvenserne og har rejst saglige bekymringer i årevis.
Det er ikke “den stærkeste opinion”, der har talt. Det er den mest berørte.
At kalde den massive modstand for “kampagner” og “aktivitet på sociale medier” er en bekvem måde at nedtone, at der er tale om hundreder af borgere, der har deltaget i møder, skrevet høringssvar, dokumenteret støj, trafik og naturpåvirkning — og som bor der hele året.
De stemmer tæller også. Men de blev ikke hørt.
Politisk ansvar er ikke at sætte udvikling over retssikkerhed
De skriver, at politikere ikke er valgt til at følge den mest synlige opinion. Det er korrekt. Men de er heller ikke valgt til at forhåndsgodkende projekter, der med stor sandsynlighed ender i klagenævn, retssager og årelange konflikter.
At igangsætte en lokalplanproces, der næsten med garanti vil blive klaget til Planklagenævnet, er ikke mod. Det er forudsigelig politisk risikostyring på andres bekostning.
Det er naboerne, sommerhusejerne og lokalområdet, der kommer til at betale prisen — i form af usikkerhed, støj, trafik og en flerårig juridisk proces.
Udvikling er ikke et argument for at tilsidesætte grænser
De skriver, at der går en grænse mellem rimelige hensyn og udviklingsstop.
Ja. Og den grænse går dér, hvor et projekt ikke kan gennemføres uden at overskride de hensyn, der skal beskytte natur, naboer og lokalsamfund.
Det er ikke borgerne, der stiller urimelige krav. Det er projektet, der kræver urimelige undtagelser.
At kalde det “udviklingsstop”, når borgere ønsker at bevare natur, nattero og trafiksikkerhed, er en politisk framing — ikke en realitet.
Gribskov udvikler sig massivt: nye boliger, nye erhverv, nye kulturtiltag. Men udvikling er ikke det samme som støjfestivaler i et sommerhusområde.
Kultur og fællesskab er ikke et carte blanche
De skriver, at mange borgere ønsker kultur og fællesskab. Det gør vi alle. Men kultur er ikke et argument for at placere en festival på en lokation, der hverken trafikal, naturmæssigt eller planmæssigt kan bære den.
At nogle borgere “ikke skriver lange opslag” er ikke et demokratisk argument. Det er et retorisk greb.
Demokrati måles ikke i stilhed. Det måles i saglighed, konsekvens og respekt for de mennesker, der bor i området.
Politisk mod? Eller politisk undvigelse?
De takker for mod. Jeg ser en beslutning, der undviger det egentlige spørgsmål:
Kan Vejby Camping og Musik i Lejet placeres her uden at skabe uacceptable gener for naboer og natur?
Det spørgsmål er ikke besvaret. Det er blot skubbet ind i en lokalplanproces, der vil vare flere år og ende i klagenævn.
Det er ikke mod. Det er udsættelse.
Konklusion
De skriver, at Socialdemokratiet ønsker udvikling, arbejdspladser, kultur og fællesskaber.
Det gør vi alle.
Men udvikling skal ske med respekt for lokalområdet, ikke på trods af det. Arbejdspladser skal skabes uden at ødelægge natur og nabolag. Kultur skal bygges på bæredygtige rammer, ikke på konflikter.
Derfor er det ikke politisk mod at igangsætte en lokalplan for Vejby Camping. Det er politisk tilsidesættelse af de borgere, der har båret debatten, dokumenteret problemerne og lever med konsekvenserne.
Med venlig hilsen
En fastboende Vejbyborger
Hans Christian Orloff Petersen