Debatindlæg fra Lars Søndergaard, formand – Foreningen LIV I LEJET
Hverken Musik eller Leje!
2025 bliver det første år siden Corona, hvor vores by desværre ikke har en enestående musik- og kulturfestival. Det er trist – for os lokale, for erhvervslivet, for de unge. Det er trist for kulturen og for den dårlige omtale, det medfører, når en by ikke kan stå sammen om en smuk festival som Musik i Lejet.
Under Corona så vi, at selv uden Musik i Lejet, var byen stadig fyldt med unge mennesker. De kunne ikke længere feste på byens store p-plads (MIL), men stod i gaderne og alle andre steder, hvor der var plads – ofte langt ud på natten.
Mit spørgsmål går særligt til Dansk Folkeparti, med den ansvarlige udvalgsformand Brian Lyck Jørgensen, og til Konservative, hvor Daniel Frigast længe har været en trofast modstander af Musik i Lejet. Men også til Grundejerforeningen, som altid har modarbejdet festivalen:
Hvilke initiativer har I taget for at sikre, at vores by stadig er et dejligt sted i uge 29?
Når byen passes af Musik i Lejet én uge om året, bliver der ryddet op overalt – inden folk skal til bageren efter morgenbrød. Det kniber som regel, når det er kommunen, der har ansvaret resten af året.
Har DF og Konservative afsat ekstra midler til renholdelse og vedligehold, nu hvor MIL ikke deltager økonomisk i “festen”? Har I iværksat andre tiltag i forhold til de mange havefester, som I ellers plejer at kritisere Musik i Lejet for?
Har grundejerforeningen skrevet ud til sine medlemmer?
Jeg håber, at alle jer, der har arbejdet direkte imod Musik i Lejet, også tager ansvar for konsekvenserne af jeres beslutninger – og jeg ser frem til et svar.
Lars Søndergaard
Formand – Foreningen LIV I LEJET
(udgivet d. 3. jul. 2025)
Tudekiks😥🤗
Gode og relevante spørgsmål. Tror dog næppe på noget konstruktivt svar, tværtimod.
Meget godt indlæg der sætter tingenepå deres rette plads. Er meget spændt på om O og C står ved deres handlinger og svarer på dine spørgsmål?
Kære Lars Søndergaard,
Det er hverken Brian Lyck Jørgensen eller Daniel Frigasts ansvar, at Planklagenævnet har afvist en dyr og ulovlig lokalplan. Ansvaret ligger hos dem, der insisterede på at presse en plan igennem, der ikke holdt vand.
Og nej – dine spørgsmål ville ikke være nødvendige, hvis ikke kommunen gennem årene havde brugt, og stadig bruger, store mængder af borgernes penge på at servicere en privat festival. For hvorfor i alverden skal vi blive ved med det?
Du spørger, hvad de (Brian og Daniel) har gjort for at gøre uge 29 til en god oplevelse. Mit modspørgsmål er: Hvorfor skal Musik i Lejet overhovedet have særbehandling?
Og hvor ved du at uge 29 bliver en dårlig oplevelse?
Du omtaler festivalen som en slags renholdende frelseshær, men glemmer bekvemt, at de får stillet både skole som bruges til luksus campingplads til rådighed uden betaling til kommunen og det rygtes at de ikke betaler for deres forbrug – og at vi som borgere ikke har indsigt i aftalerne. Alt foregår bag lukkede døre.
Og nu har festivalen pludselig råd til at købe en campingplads for 12 millioner? Uden forvarsel, uden gennemsigtighed? Det burde få enhver borger i Gribskov til at spørge: Har vi i virkeligheden været med til at finansiere det?
Kommunen hastebehandler den ene lokalplan efter den anden igennem fôr skatteborgernes penge, altså penge som kunne gå til renhold af vores smukke strande, ikke kun i uge 29 men året rundt, eller disse penge kunne gå til byudvikling, vedligehold eller andet som vil have langt større værdig året rundt.
For mig som skatteborger er sagen krystalklar:
Hvis Musik i Lejet sviner, skal de selv betale for oprydning.
Hvis deres gæster laver hærværk eller skaber utryghed i byen, skal det have konsekvenser – ikke en ny lokalplan på sølvfad.
Og hvis de igen skal have lov til at afholde festival, så må de spille med åbne kort og selv betale regningen.
Det her handler ikke om at være imod kultur – det handler om rimelighed, ansvar og respekt for byen og dens borgere. Der er ikke én regel for MIL og en anden for alle os andre.
Så mit svar til dig, Lars, er dette:
Hvis du mener, at Musik i Lejet skal fortsætte, så start med at sikre, at festivalen betaler for de ydelser de gør brug af hos kommunen, rydder op og tager ansvar – ikke bare modtager med åbne hænder og lukkede regnskaber.
På behørig vis
Trine Glidov
Så fint gengivet – tak Trine Glidov 👍
Det kan jo næppe undre, at formanden for Foreningen LIV I LEJET er trist over, at MIL langt om længe er blevet forvist fra vores lille by; Tisvildeleje. At tænke sig, at man nu IKKE længere bare kan holde en festival, der i årevis har været afholdt ulovligt. Jamen, jamen – det er da også helt i “Hegnet”…
OG dertil, så har de stakkels MIL brødre nu i stedet måtte købe en campingplads for det lille nette beløb; 12.000.000 kr. for også i år 2025 at kunne afholde dette “nonprofit” arrangement “MIL”-(ioner) på Tisvildeleje Campingplads.
Hmmm – Alle må da kunne se det urimelige i, at MIL ikke bare kan få lov til at fortsætte med ulovligheder – og i øvrigt med følgende fakta:
10.000 betalende gæster + 3.000 frivillige – Basta – ikke til diskussion – pr. dag…
MIL og pro-MIL politikere interesserede sig ikke for de dertil mere end 10.000 tilløbere, der ikke fik billet – de kunne bare skide og bo i skoven eller i nærmeste have (Skræl og afføring – OG det blev IKKE fjernet af frivillige.)
Mil kunne ikke afholdes andre steder – KUN klods op ad – og delvist i natura 2000 området; Tisvilde Hegn -ingen alternativer
MIL kunne kun acceptere at kunne spille til kl. 0500 om morgenen- som eneste festival (for så kunne gæsterne tage brød med hjem fra Tisvilde-bageren…
MIL kunne ikke acceptere en decibelgrænse – det kunne de jo ikke styre …) – de skulle bare kunne fyre den af.
MIL inciterede på at kunne køre megalastbiler direkte igennem Tisvilde Hegn – for det var jo umuligt gennem den lille Bygade, så selvfølgelig skulle de så have tilladelse til at spolere naturen i stedet – med risiko for skovens dyr og gæster – og her skal så lige sammen med opsætning og nedtagning lægges yderligere uger med MIL-påvirkningen af den lille by.
MIL fik tilladelse til at spærre en af de mest populære sommerbyer af i hele 3 uger, så lokale beboere havde svært ved at komme til og fra deres ejendom og som både af den grund og det medfølgende støjhelvede var tvunget til at forlade deres ejendom i netop flere uger – i bedste sendetid!
Med disse fakta om MILs påvirkning af byen, så må vi nok tilbyde formanden for LIV I LEJET en tudekiks – og det kunne dertil bestemt være interessant at få lavet en beregning på, hvor mange penge kommunen samlet set har brugt på særbehandling – og sagsbehandling for at betjene MIL i form af medarbejderforbrug, særlige undersøgelser – aktindsigter – partshøringer på grund af afsløring af ulovligheder, politianmeldelser og pinlige chatborgermøder med censur + et utal af klager og en fyret kommunaldirektør – og henvendelser fra frustrerede borgere, der har henvendt sig – osv.
Tænk hvis alle de ressourcer, der er brugt til dette – kunne kanaliseres til renhold og vedligeholdelse af det område, som MIL har haft eneret over i flere uger – så ville byen skinne – og der kunne helt sikkert også blive plads til mange andre spændende kulturelle arrangementer i byen – arrangementer, der er tilpasset byens størrelse.
Tjahhh – det må hr. Lars Søndergaard da gerne forhold sig til.