Debatindlæg af byrådsmedlem Lars Bregnbak, Danmarksdemokraterne.
Hvorfor skal Gribskov Kommune spare ?
Det kan med god grund virke mærkeligt, at Gribskov Kommune skal finde store besparelser, samtidig med at kommunen har penge stående i kassen.
Hvorfor bruger vi ikke bare pengene på vores skoler, ældre, handicappede og andre borgere, der har brug for hjælp?
Forklaringen er, at en kommune ikke kun skal have penge på bankkontoen. Der skal også være balance mellem de årlige indtægter og udgifter, og kommunen skal holde sig inden for de økonomiske rammer, som regeringen og kommunerne har aftalt.
Gribskov Kommune bruger langt de fleste penge på den daglige drift. I det vedtagne budget for 2026 er der afsat omkring 3,3 milliarder kroner til drift og cirka 111 millioner kroner til anlæg.
Det betyder, at omkring 97 procent går til drift, mens cirka 3 procent går til anlæg. Driftsbudgettet er altså omkring 30 gange større end anlægsbudgettet.
Drift er blandt andet skoler, daginstitutioner, ældrepleje, handicapområdet, socialområdet, kultur, veje, forsørgelse og administration. Anlæg er eksempelvis renovering af bygninger, veje og broer samt opførelse af nye kommunale faciliteter.
Det tekniske budgetoplæg for 2027 viser nu en ubalance på driften på omkring 102 millioner kroner. Det svarer til cirka 3 procent af kommunens samlede driftsbudget.
Det betyder ikke, at kommunen mangler 102 millioner kroner på bankkontoen lige nu. Det betyder, at de forventede udgifter i 2027 er omkring 102 millioner kroner større end de forventede indtægter.
Samtidig ligger anlægsbudgettet cirka 40 millioner kroner over den ramme, kommunen forventes at skulle holde sig indenfor. Det skyldes blandt andet, at en række anlægsprojekter blev flyttet fra 2026 til 2027, da vi skulle håndtere årets økonomiske udfordringer.
Der er derfor tale om to forskellige problemer.
Vi skal finde en varig løsning på omkring 102 millioner kroner i den løbende drift. Derudover skal anlægsprojekter for cirka 40 millioner kroner udskydes, ændres eller fjernes.
Et anlægsprojekt kan som regel udskydes, men en udgift til den daglige drift vender tilbage hvert år. Derfor kan vi ikke løse et varigt underskud på driften ved alene at udskyde anlægsprojekter.
I 2026 viste den første budgetopfølgning et forventet merforbrug på 88 millioner kroner. Det blev håndteret gennem besparelser på driften, administrativ tilbageholdenhed og ved at udskyde eller aflyse anlægsprojekter.
Det skabte balance her og nu, men det løste ikke de grundlæggende problemer. Vi kan ikke blive ved med at flytte anlægsprojekter og bruge af kassen for at betale udgifter, der kommer igen år efter år.
Der er grundlæggende fire præmisser, vi skal forstå.
For det første er der servicerammen. Regeringen og KL aftaler hvert år, hvor meget kommunerne samlet må bruge på kommunal service. Det gælder blandt andet skoler, daginstitutioner, ældrepleje og de specialiserede socialområder.
Hvis kommunerne samlet overskrider den aftalte ramme, risikerer kommunerne, at staten tilbageholder en del af bloktilskuddet.
Og her taler vi ikke om småpenge.
Gribskovs andel af bloktilskuddet kan ud fra budgettallene for 2026 opgøres til omkring 636 millioner kroner. Samtidig betaler Gribskov cirka 325 millioner kroner til den mellemkommunale udligning. Netto har kommunen derfor en indtægt fra tilskud og udligning på omkring 311 millioner kroner. Det fremgår af kommunens budgetbog for 2026–2029.
Kommunen risikerer ikke automatisk at miste hele bloktilskuddet, hvis servicerammen overskrides. Men selv en mindre reduktion kan koste Gribskov millioner af kroner. Det vil være penge, der efterfølgende mangler til den kommunale velfærd.
For det andet er der den kommunale udligning.
Udligningssystemet skal hjælpe kommuner med et lavt skattegrundlag eller store sociale udgifter. Det princip bakker jeg grundlæggende op om. Vi skal selvfølgelig stå sammen på tværs af landet.
Men systemet rammer Gribskov skævt.
Udligningsreformen, der trådte i kraft i 2021, blev af Gribskov Kommune vurderet til at koste kommunen yderligere cirka 3 millioner kroner om året. Det kommer oven i det betydelige beløb, vi allerede betaler til den mellemkommunale udligning. Kommunens daværende beregning fremgår af budgetbogen for 2021–2024.
I 2026 betaler Gribskov som nævnt omkring 325 millioner kroner til udligningen. Det er næsten tre gange så meget som hele kommunens anlægsbudget på 111 millioner kroner.
Det er svært at forklare borgerne, at Gribskov skal sende så mange penge videre, samtidig med at vi skal finde besparelser på skoler, ældrepleje, handicapområdet, foreninger og andre lokale tilbud.
Gribskov er på ingen måde en rig kommune. Vi er en geografisk stor kommune med mange mindre bysamfund, mange kilometer veje, kommunale bygninger med et betydeligt vedligeholdelsesbehov og stigende udgifter på de specialiserede områder.
Udligningssystemet ser blandt andet på beskatningsgrundlag, ejendomsværdier og beregnede udgiftsbehov. Men høje ejendomsværdier og privat formue hos nogle borgere er ikke det samme som en rig kommunekasse.
Et sommerhus eller et parcelhus, der er steget i værdi, giver ikke automatisk kommunen flere frie penge til en lærer, en socialpædagog eller en medarbejder i ældreplejen.
For det tredje skal den almindelige drift hænge sammen. Kommunens opsparing kan bruges til en ekstraordinær udgift eller en investering, men pengene kan kun bruges én gang.
Hvis vi ansætter medarbejdere eller opretter nye tilbud, følger udgifterne også med næste år og året efter. Bruger vi år efter år af kassebeholdningen til den almindelige drift, bliver kassen til sidst tømt.
For det fjerde er de kommunale rammer en del af styringen af hele Danmarks økonomi. Hvis alle 98 kommuner på samme tid satte gang i store byggeprojekter og ansatte mange flere medarbejdere, ville efterspørgslen på arbejdskraft, håndværkere og materialer stige. Det kan presse lønninger og priser op og dermed bidrage til inflation.
I Gribskov er det især udgifterne til det specialiserede voksenområde, det specialiserede børneområde og specialundervisningen, der presser økonomien. Flere borgere har brug for specialiseret hjælp, og tilbuddene bliver stadig dyrere.
Det er mennesker, vi har pligt til at hjælpe, og det ansvar skal vi naturligvis leve op til.
Men situationen fritager ikke os politikere for ansvar. Tværtimod.
Vi skal undgå tilfældige grønthøsterbesparelser, hvor alle områder bare bliver skåret med den samme procent. Vi skal først undersøge administration, arbejdsgange, indkøb, eksterne konsulenter, kommunale bygninger og dyre løsninger, der kan organiseres bedre.
Vi skal prioritere forebyggelse, fordi en tidlig indsats ofte både er bedre for borgeren og billigere for kommunen. Og vi skal turde sige nej til nye projekter og politiske ambitioner, som ikke er nødvendige eller fuldt finansierede.
Samtidig bør Christiansborg se på, om udligningssystemet behandler kommuner som Gribskov rimeligt. Solidaritet mellem kommunerne er nødvendig, men solidariteten skal gå begge veje. En kommune skal ikke stemples som rig alene på baggrund af et teoretisk skattegrundlag, mens den i virkeligheden kæmper med et voksende udgiftspres og en presset kommunekasse.
Vi kan ikke spare os uden om virkeligheden. Men vi kan vælge, hvordan vi møder den.
Vores vigtigste opgave er at skabe varig stabilitet i Gribskov Kommunes økonomi , uden at sende den største regning videre til børnene, de ældre, de handicappede og de borgere, der har mindst mulighed for selv at bære den og det er vores indgangsvinkel til budgetforhandlingerne.
Samtidig skal vi ikke lukke kommunens udvikling ned, men træffe nogle fornuftige investeringer der kan styrke kommunen på langt sigt.
(udgivet d. 15. sep. 2026)
Kære Lars Bregnbak (Danmarksdemokraterne)
Tusind tak for Deres grundige gennemgang af hvorfor Gribskov Kommune skal spare.
Endelig en Byrådspolitiker, der forklarer årsag og sammenhæng, så selv jeg begynder at fatte lidt om, hvorfor alle I Byrødder har en vanskelig opgave, som kun får vil misunde Jer.
Hvad det angår, er det nok nemmere at sidde i byrådet i Gentofte, Rudersdal og Hørsholm kommune. Måske også lidt mere kedeligt.
Men tilbage til sagen. Underskuddet i Gribskov Kommune.
Jeg læser Deres sidste sætning som en opmuntring. De skriver: ”Samtidig skal vi ikke lukke kommunens udvikling ned, men træffe nogle fornuftige investeringer der kan styrke kommunen på langt sigt.”
For os borgere er det mere interessant at høre om hvordan vi skaber indtægter for Gribskov Kommune, end hvordan vi skal spare.
Og så må jeg gerne komme med et par dumsmarte bemærkninger.
Der behøves mere skattepligtig indtægt. At arbejde gratis ved frivilligt arbejde skaber ikke skatteindtægter, og styrker ikke kommunens økonomi.
Et underskud på 140 millioner kan teknisk dækkes af kommunens skatteindtægter af rundt 2000 fultidsjob afhængigt af lønniveau og skattebetaling. Men det skal selvsagt ikke være nyansættelser på kommunekontoret.
En lidt vanskelig opgave, og jeg kan kun vanskeligt forestille mig hvilke typer arbejdspladser kommuner realistisk kan tiltrække – og hvordan de mest succesrige kommuner gør det.
Formoder, at Gribskov Kommune kan bruge konsulentfirmaer eller rådgivningsfirmaer til at være behjælpelig med at tiltrække de virksomheder, der passer til Gribskov Kommunes profil.
En anden metode er vel at tiltrække nye skatteborgere, ved at fremme attraktive boligområder. Altså tiltrække højtlønnede pendlere, der arbejder i København, Hillerød, Helsingør, Lyngby, DTU, Rigshospitalet, Nordsjællands Hospital – men som ønsker at ”bor i en naturskøn kommune hvor der er fred og ro”, og hvor huspriserne måske endnu ikke er tårnhøje.
Der findes kommuner, som med stor succes har tiltrukket nye borgere ved målrettet at udvikle helt nye boligområder tæt på stationer, S-tog, letbane eller motorvejsknudepunkter.
Gribskov Kommune gør allerede noget af det samme, men måske kan det gøres endnu bedre.
Hvis ikke allerede sket, kan Gribskov Kommune sagtens bede et professionelt rådgiverfirma om at udarbejde en strategisk analyse af hvor og hvordan der bør bygges, og derefter invitere kapitalstærke fonde til at investere i nybyggeri – ja faktisk en helt ny bydel.
Det er en professionel og fuldt legitim måde at arbejde strategisk med bosætning. Det er ikke kommunen der bygger – det er private investorer. Kommunen skaber rammerne.
At tiltrække højtlønnede nye boligejere er formentlig en meget effektiv måde at styrke kommunens økonomi på – og måske hurtigere og mere effektivt end at forsøge at tiltrække nye virksomheder og derved skabe 2.000 nye lokale arbejdspladser for at dække underskuddet.
Derudover kan kommunen måske styrke økonomien ved at gøre det lettere for eksisterende virksomheder at vokse — fx gennem hurtigere myndighedsbehandling, bedre erhvervsområder, og en mere aktiv dialog med erhvervslivet.
Der er jo også andre muligheder for at skabe indtægter for Gribskov Kommune, og som måske endnu ikke er helt udviklet,
Det må så dreje sig om at tiltrække helårsturisme, professionelle aktører, flere restauranter, bedre overnatningsmuligheder og flere kommercielle aktiviteter, så vokser arbejdsudbuddet — og dermed skatteindtægterne.
Det er ikke festivaler med tusindvis af frivillige der arbejder gratis, der skaber økonomisk stabilitet. Det er de virksomheder, der ansætter folk på almindelige lønninger, betaler skat, og holder åbent hele året. Her ligger et potentiale, som Gribskov måske endnu ikke har udnyttet fuldt ud.
Alt dette — turisme, bosætning, erhverv, byudvikling — kræver en professionel tilgang. Derfor er det helt oplagt, at Gribskov Kommune investerer i hjælp fra de rigtige konsulenter.
Der findes rådgivere, der er specialiseret i netop erhvervsudvikling, bosætning, turismeøkonomi og investor-tiltrækning. De kan hjælpe med at identificere de mest realistiske muligheder, udarbejde strategiske planer og skabe kontakt til de virksomheder og kapitalfonde, der passer til kommunens profil.
Så hvis målet er at styrke Gribskov Kommunes økonomi på langt sigt, så er professionel rådgivning måske en af de mest fornuftige investeringer, vi kan foretage.
Jeg håber, at det blandt andet er det, De har i tankerne, når De taler om fornuftige investeringer, der kan styrke kommunen på langt sigt.
I så fald håber jeg også, at De har energi til at få overtalt de øvrige Byrødder om, at det kan koster lidt, at skabe sig nye skatteindtægter. Herudover at nye bosættere leder efter et område med ro, fred og harmoni, ikke støj, ufred og splid.
God arbejdslyst.
Med venlig hilsen
Hans Christian Orloff Petersen