Døgnrapport:
Burgerbar lukket, Vejby
En burgerbar på festivalpladsen ved Musik i Lejet blev torsdag klokken 19.08 lukket på grund af manglende brandsikkerhed. Der var i forvejen givet et påbud om, at få sikkerheden i orden, og da det ikke var efterkommet, blev burgerbaren lukket.
Taget for spirituskørsel, Vejby
Torsdag aften klokken 20.25 blev en 45-årig tjekkisk mand sigtet for at køre spirituskørsel. Manden blev standset på Salhøjgårdsvej, hvor en alkometertest viste, at hans promille var væsentlig højere end den tilladte. Han blev taget med på hospitalet, hvor der blev udtaget en blodprøve fra ham. Den skal nu analyseres med henblik på at fastlægge mandens nøjagtige promille.
Flere tilfælde af musik til ulempe, Vejby
I løbet af torsdag aften anmeldte flere borgere i Vejby, at der blev spillet musik til ulempe. Det skete blandt andet i Svanemosen, på Strandleddet, på Kastorvej, Vibevej, Dalvej og i Lundekrog.
(udgivet d. 18. jul. 2025)