DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

TISVILDE: Ingen naturnationalpark – Tisvilde Hegn forbliver intakt

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier


Gribskov Kommune er ikke på listen: Ingen naturnationalpark – Tisvilde Hegn forbliver intakt

Indtil i dag stod Tisvilde Hegn på listen over potentielle naturnationalparker i Danmark. Nu er Tisvilde Hegn fjernet fra listen, og det er lykkeligt for både naturen og områdets mange brugere.

For få minutter siden (pressemeddelelsen udsendt kl. 8.45. red.) modtog Gribskov Kommune nyheden fra Miljøministeriet om, at Tisvilde Hegn ikke længere står på listen over mulige naturnationalparker i Danmark.

På borgmesterkontoret vækker nyheden stor glæde. Det har principiel betydning for bl.a. orienteringsløbere, mountainbikere, ryttere, brugerne af området og borgerne, forklarer borgmester Bent Hansen:

”Byrådet i Gribskov kommune ønsker ikke hegn i vores skove, for vi mener ikke, at det er til gavn for noget, og det er virkelig til stor skade, for alle de borgere der bruger skovene. Derfor er det en glædens dag i dag. Vi kæmpede imod fra starten med saglige synspunkter, og de er blevet hørt. Fornuften har sejret i denne sag”.

Bent Hansen (V) Borgmester, Gribskov Kommune (pressefoto)

Borgere demonstrerede i januar

Siden listen over mulige kommende naturnationalparker i Danmark blev offentliggjort, har kritikken og modstanden fra borgere og byråd været markant. Bekymringen har gået på, at hvis Tisvilde Hegn var blevet udvalgt som ny naturnationalpark ville det betyde, at området skulle indhegnes for at gøre plads til urørt skov med store græssende dyr. Hegnene skulle sættes op for at holde de græssende dyr inde. Bekymringen kom blandt andet til udtryk ved en demonstration først på året 2022, hvor borgere samledes til demonstration på stranden ved Tisvilde Hegn. Også her markerede borgmester Bent Hansen sin modstand mod hegn.

Fakta

Miljøministeren og aftaleparterne offentliggør torsdag morgen planerne for placeringen af Danmarks 10 nye naturnationalparker. Udvælgelsen af de 10 nye naturnationalparker sker som led i udmøntningen af Natur- og Biodiversitetspakken, hvor der er afsat 888 mio. kr. til at give dansk natur et historisk løft.
Placeringen af de første fem naturnationalparker er allerede besluttet. De skal ligge i Fussingø ved Randers, Gribskov i Nordsjælland, Almindingen på Bornholm, Stråsø mellem Herning og Holstebro og Tranum ved Jammerbugt.

(udgivet d. 24 mar. 2022)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.