DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

Tårnhøjt: Politiet uddeler mere end 500 klip om ugen for mobilsnak

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier
Tårnhøjt: Politiet uddeler mere end 500 klip om ugen for mobilsnak, skriver Rådet for Sikker Trafik i en pressemeddelelse.  
Vi har svært ved at lære det: Håndholdt mobil og kørsel er en dårlig kombination. Det er især de unge, der roder med mobilen, viser nye tal fra Rådet for Sikker Trafik og Forsikring & Pension.   
Hver 8. bruger håndholdt mobil bag rattet, viser ny undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik og Forsikring & Pension. (Pressefoto: Rådet for Sikker Trafik) 
Klip, klip, klip! I årets første seks måneder har politiet uddelt 14.028 klip i kørekort for brug af håndholdt mobiltelefon bag rattet, viser nye tal fra Rigspolitiets Nationale Færdselscenter. Det svarer til cirka 540 klip om ugen (se tal per politikreds nederst i pressemeddelelsen).  
– Alt for mange trafikanter har svært ved at lade deres mobil være, selv om de ved, at det er både ulovligt og risikabelt. Og de her tal viser med al tydelighed, at vi stadig har en stor udfordring. Derfor skal vi alle blive ved med at minde hinanden om, at man skal holde hænderne på rattet og øjnene på trafikken, siger Mogens Kjærgaard Møller, adm. direktør i Rådet for Sikker Trafik.  

Uopmærksomhed kan have store konsekvenser 
Det er især den yngre generation, der ikke kan lade være med at bruge mobilen, når de kører i trafikken. Det viser en ny undersøgelse, som Rådet for Sikker Trafik og Forsikring & Pension har gennemført blandt flere end 5.000 bilister.  

Knap hver 8. bilist svarer, at hun eller han “meget ofte”, “ofte” eller “en gang imellem” bruger håndholdt mobil, mens de kører i trafikken.   Men endnu værre ser det ud blandt de yngre bilister mellem 17-34 år. I den aldersgruppe svarer flere end hver 4., at de bruger deres mobil håndholdt, når de kører bil.   Og det er ikke uden risiko. I samme undersøgelse kan man se, at netop de 17-34-årige svarer, at de har været involveret i en trafikulykke som bilist over dobbelt så ofte som alle bilister generelt. Og når man spørger de unge bilister, hvad de lavede, da trafikulykken skete, svarer 28 %, at de benyttede håndholdt mobil.  – Uopmærksomhed i trafikken er fortsat anledning til alt for mange uheld – og de kan så let undgås. Vi skal gøre trafikken mere sikker ved at blande os, når vi oplever at en ven, familiemedlem eller kollega er uopmærksom bag rattet. Der er en grund til, at det er ulovligt at bruge håndholdt mobil eller lignende, når man kører bil, siger Pia Holm Steffensen, underdirektør i Forsikring & Pension.   

Fakta: Der er uopmærksomhed og manglende orientering involveret i 57 % af dødsulykkerne i trafikken (kilde: Vejdirektoratet). Det er straffen for brug af håndholdt mobil bag rattet.

Kampagne om uopmærksomhed i trafikken: 
Her i september sætter Rådet for Sikker Trafik, Forsikring & Pension og 56 kommuner fokus på uopmærksomhed i trafikken med en ny kampagnefilm, “Kig væk, skat“.   Baggrunden for kampagnen er, at selv om det over årene er lykkes at få flere og flere til at droppe den håndholdte mobil i trafikken, så er uopmærksomhed stadig en af de væsentlige årsager til, at folk dør i trafikken.   

Video – casehistorie: Torben blev kørt ned på grund af en uopmærksom bilist, mistede et ben og lever i dag med voldsomme smerter. Hør hans histori.  

Antal klip i kørekort for brug af håndholdt teleudstyr per politikreds fra januar til og med juni 2021 (Kilde: Rigspolitiets Nationale Færdselscenter):  
Nordjylland: 1.606 
Østjylland: 1.490 
Midt- og Vestjylland: 1.523 
Sydøstjylland: 1.206 
Syd- og Sønderjylland: 1.003 
Fyn: 772 
Sydsjælland og Lolland-Falster: 722 
Midt- og Vestsjælland: 846 
Nordsjælland: 573 
Københavns Vestegn: 1.112 
København: 3.132 
Bornholm: 43 
I alt: 14.028

Ny undersøgelse om brug af håndholdt mobil, mens man kører bil:  
(Kilde: Wilke for Rådet for Sikker Trafik og Forsikring & Pension, 5.028 bilister, 2021) 
Hvor ofte bruger du din mobil håndholdt, når du kører bil med minimum 40 km/t.? (herunder tal på hvor mange der har svaret “meget ofte”, “ofte” og “en gang imellem”): 
17-24 år: 28 % 
25-34 år: 25 % 
35-50 år: 17 % 
51-65 år: 5 % 
+66 år: 3 % 
Alle: 13 % 

(udgivet d. 18 sep. 2021)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.