Pressemeddelelse fra Jens Rane Holck, SF Gribskov:
Byrådssalen summer af nygrønne tilkendegivelser. Nu bliver det spændende om de mange
opstillede lokallister bærer mere end pyntegrønt med ind i byrådssalen?
Spørgsmålet er interessant. For vi har utroligt mange udfordringer med natur og klima i vores
tid. Mængden af tiltag som kan løses i kommunen eller gennem kommunen er stødt stigende.
I denne uge slog en rapport om Bevaringsstatus for naturtyper og arter fra Aahus universitet
følgende fast: Uanset opfattelsen af at natur og grønne tiltag fylder meget i snak og debat, så
går det den helt gale vej ude i virkeligheden. Det afspejler på en måde fint menneskets
position i forhold til naturen. Vi kan ikke tale os ud af problemer med vores naturgrundlag.
Men vi kan heldigvis måle og handle. Og en god portion tålmodighed og vedvarende
opmærksomhed er nødvendig til begge dele. Men vi er nødt til at handle nu og gøre flere ting
på samme tid.
Jeg måber nogle gange over modstanden mod helt åbenlyse positive, grønne projekter, som vil
føre os bedre ind i fremtiden og skabe en meningsfuld og tryggere fremtid for alle. Det er som
om nogen har ramt en grundangst for naturen, og det er måske naturligt nok.
Klimaetforandringer er jo bare naturen der slår tilbage på vores overforbrug. Med katastrofale
følger for vores civilisation. Der er helt sikkert også nogen, der er bange for at tegnebogen
svinder ind. Og det vil den gøre før eller siden. Men det særlige ved klimatiltag er, at vi med
dem investerer i, at vores fremtid ikke rammer den dystre endestation som
industrialiseringens skinner har lagt ud for vores kultur. Vi skal bryde med retningen for at gøre
det bedre.
For SF er den næste generation vores vigtigste opgave i mange henseender. Derfor er det
meningsfuldt at vi beskæftiger os med disse større problemstillinger. Fordi den næste
generation skal leve i disse omvæltninger. Vi kan faktisk ikke tillade os at lade være, når vi nu
ved, hvad vi ved om klima og naturtilstanden. Og vi kan på egen krop se og mærke ekstremt
vejr som fx den 21. juli på Sydsjælland. Erklærede antigrønne partier mente at være så kloge,
at de vidste bedre end varslingstjenesten, fordi deres egen carport ikke blev ramt. Men det
gjorde de fx i Vordingborg kommune. Og det blev dyrt. Næste gang kan det blive Gribskov. Jeg
må indrømme at jeg frygter vejret mere end russerne. Men visse grønne tiltag er også vigtige
for forsyningssikkerheden og dermed lokal og national sikkerhed. Og så vil jeg sige, vi behøver
ikke frygte og stivne i rædsel, så længe vi har massere handlemulighedr og gode ideer. Og det
har vi.
Vi kan lige så godt være på forkant og aktivere personale, viden og ny teknologi i
klimatilpasningens navn – også her i kommunen. Det her kommunalvalg synes at have mange
partier der pynter sig med grønt. Lad mig skitsere hvad vi i SF mener, grøn politik er.
Grøn politik er…
Grøn politik er affaldssortering nær kilden i 10 fraktioner, klimatilpasning i alle former,
genopretning af natur, sikring og fremgang for biodiversitet, klimatiltag med udtagning af CO2
holdig lavbundsjord som både modvirker klimaforandringer og skaber natur. Såkaldt
bæveraktivisme er et andet ord for tilbageholdelse af vand som klimatilpasning mod
ekstremregn. Det er selvfølgelig også formålstjenesteligt for at opremse Arresø af naturhensyn
og af rekreative hensyn, som det mest lysende eksempel på det som treparten skal gøre for
hele landet. Hvis ikke vi kan det, har landbruget bare ikke løftet deres del at CO2 regnskabet –
og det skal de. Basta. Om ikke andet skylder de fiskerierhvervet noget. Målet var jo oprindeligt
en ensartet klimaafgift.
Grøn politik er forsyningssikkerhed med vedvarende energi, vindmøller og solceller, som
selvfølgeligt opnås bedst med lokalt ejerskab. Folk kan vænne sig til skorstene, gylletanke,
gynger og karuseller så længe de tjener penge på dem. Lokale, private og sociale initiativer
giver utrolig god mening, når vi samtidigt er fjernvarmkunder på et elmarked som siges at
være stagneret. Vi kan udvidde efterspørgslen efter grøn energi ved handle klimaforebyggende
og ansvarligt for forsyningssikkerheden. Flere fjernvarmeværker er i gang med at købe
elkedler, der virker som batterier. Det er kun forståeligt at man bliver ked at at få fjernet
udsigten af en kapitalist, så lad os gøre det selv.
Med til oplistningen af rigtigt grønne initiativer kommer naturligvis sikring mod kemikalier i
børneværelset, i fødevarer, alle steder. Derfor er økologisk skolemad ønskeligt. Og trepartens
snu sideeffekt er jo ikke blot at få mere jord væk fra ploven men også friholdt fra sprøjen. Vi
skal undgå nye generationsforureninger med en ansvarlig politik om jordkørsel i kommune og
på landsplan. Alt dette er hvad man kunne kalde ansvarlig miljøpolitik og det handler selvsagt
også om forudsætningerne for at igangsætte Nordkystens fremtid. Kan vi stole på de
miljøundersøgelser, der ligger til grund for beslutningen, når det i sommer kom frem, at
ministeriets egne embedsmænd er blevet bragt til tavshed med deres kritik?
Flere elbiler løser ikke trængselsproblemer i byerne, men det kan offentlig transport, som
stadig med hestelængder er mest klimavenlig (men brug da gerne elbiler til at sparke gang i
efterspørgslen – de kan jo slukkes og batterierne virker fint, når vi mangler varme). Det sidste
jeg nævnte om tilgængelighed for mennesker fx omkring Arresø er undervurderet af mange,
men på mange måder er det nøglen til alt det andet. Så længe der er offentligt tilgængeligt kan
de fleste grønne tiltag forsvares. Derfor støtter vi indtil videre Nordkysten fremtid som skaffer
adgang langs kysten, men altså kun under forudsætning af, miljøvurderingerne er
tidssvarende og holder vand.
Men et særligt emne er endnu vigtigere for os alle sammen.
Vi har en utrolig værdi liggende under fødderne i drikkevandet. Uden det er vi intet.
Drikkevand og grundvandsparker:
De få ejer jorden og de få kan derfor påvirke problemet. Men det er faktisk en sag for alle, hvad
vi gør ved vores fælles drikkevand.
Derfor mener SF vi skal stramme op på lemfældig praksis, som kan have følger for vores
drikkevand. Man fornemmer at forskere end ikke tør beskrive problemet sande omfang.
Der er selvfølgelig regionens håndteringer af konstateret forurening. Regionen aner ikke hvad
de skal gøre. De burde have flere ressourcer, men det er et valg, jeg ikke stiller op til.
Men før vi bare kan sige ”stop alt andet og red drikkevandet”, fx med en kæmpe
grundvandspark, er der, påstået, en række gråzone-problematikker:
- Landbrugets brug af pesticider er fundet i vores grundvand og industrien har beskyttet
sig med at de har ændret pesticider. Nu bruger man nogle andre typer som desværre
antageligvis nedbrydes til evighedskemikalier, varianter af såkaldt PFAS. Disse
biologisk unedbrydelige giftstoffer bliver vores fælles problem uanset den oprindelige
hensigt. Mijøministeriet har netop forbud 33 pesticider som nedbrydes til PFAS-stoffet
TFA, ud af et forsigtighedsprincip men det er ikke alle. Alle målinger har vist at
pesticider uden undtagelse nedbryder til PFAS med tiden, så SF siger, man kan lige så
godt forbyde alle med det samme. - Slam fra forsyningen har i perioder været kørt ud på markerne til fortynding – heldigvis
ikke lige nu, fordi koncentrationen er for høj, men selve ideen om at fortyndes sig ud af
forurening burde vi have forladt for længst, lige som vi forlod de høje skorstenes politik i
1970’erne. Slammet indeholder al det PFAS vi skyller ud fra vores husholdninger,
teflonpander, etc. - Fortyndingsproblematikken er vanvittig fordi grænseværdier for jord og drikkevand er
vidt forskellig selv om drikkevand som bekendt består af regnvand som er sivet ned
igennem de øverste jordlag, hvor den især i forbindelse med PFAS udvasker til
grundvandet. Det giver ingen mening at miljøbeskyttelsen af drikkevand ikke har
forrang. Den sag kan formentlig føres hele vejen til menneskerettighedsdomstolen. Og
det gør vi gerne hvis ikke vi kan opnå politiske forbedriner i en pinlig, langstrakt politisk
sagsbehandling her i kommunen. Borgmesteren og forvaltningen sylter sager om vores
drikkevand lige nu i Gribskov kommune. Mens de seneste forureninger langsomt siver
mod grundvandet. - Jord fra byer køres alt for lemfældigt ud på marker uden miljøkontrol, selv om dele af
loven er stringent og taler om nultolerence for Kategori 1 jord, så kan gamle cirkulærer
stadig fortolkes (kommunen gør det) som ren jord ifølge Sjællandsvejledningen, dvs.
papirer fra amternes tid, der taler om Klasse 0-jord. Protestbevægelser og billeddokumentation har bevist at såkaldt ren jord af klasse O i hvert fald ikke er ren, når den forlader juraen og rammer virkeligheden. Men hvem ved hvad der i virkeligheden er gravet ned derude. Det er beskæmmende at nogen kan finde på det.
I SF siger vi: I virkeligheden er der ikke tvivl. Vi skal beskytte grundvandet uanset. Vi kunne
starte med at forvalte som i vores nabokommuner i jordsager. De undersøger om jorden er ren
efter miljøbeskyttelsesloven, noget jeg har kæmpet for i 4 år i Gribskov. Det er absurd teater.
Vi har dog stadig styrkepositioner tilbage som kan bruges i de verserende forhandlinger om
grøn trepart og det kommende drikkevandsudspil. Og vi har givet et kraftigt signal, om at andre
kommuners forsyninger er velkomne til at beskytte og benytte vores drikkevand. De venter nok
på et andet Byråd – et mere grønt byråd i Gribskov kommune. Og hvis vi griber det rigtigt an,
kan vi også nå at blive hjemsted for en meget rig og snart knap ressource. Gribskov som
eldorado for biodiversitet og drikkevand. Men så skal vi handle hurtigt og kræve stop for
tvivlsomme kemikalier på vandoplande og jordkørsel fra byggegrunde i byer langt væk. Hvad
skal det dog her? Loven burde anføre at byggejord bliver på matriklen, som minimum i
ophavskommunen og kun i særlige tilfælde deponeres i regionalt godkendte centre for
deponi.
Jeg vil vove at påstå at det er tegnebogen som har dikteret gråzonen i den forretning efter
amternes nedlæggelse. Vi skal naturligvis progressivt tilbage til stærk kontrol med jord og
miljøsager i det hele taget. Og nej, et ubæredygtigt forretningsliv kan ikke løfte os ud af
industrialiseringens fejlrangerede skinnepar. Nu skal vi skal bakke lidt tilbage, skifte skinner
og følge sporet mod en grøn verden, med mindre vækst, mere trivsel og flere meningsfulde
oplevelser med livet i naturen.
I den verden sætter vi høje miljøstandarter for at blive rige. Og vi har alle muligheder for at
blive foregangskommune. Men det gøres ikke med pyntegrønt.
(udgivet d. 12. okt. 2025)