DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

“RAMLØSE SKOLE bliver SELVSTÆNDIG UDEN FORBEHOLD !”

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Indlæg fra byrådsmedlem Knud Antonsen (V) i Gribskov kommune:

RAMLØSE SKOLE bliver SELVSTÆNDIG – UDEN FORBEHOLD !
Det er glædeligt, at Børn og Familieudvalget tirsdag aften besluttede, at ændre det nuværende pilotprojekt til en fremtidig permanent selvstændighed af Ramløse Skole. Dermed er et af de tungtvejende argumenter for at forældre har fravalgt skolen ikke længere tilstede.
Siden 2012, hvor Ramløse Skole blev en filial af Skolen i Helsinge og reduceret med de tre øverste klassetrin, har skolen haft en meget vanskelig tid. I efteråret 2016 tog Ramløse Lokalråd initiativ til, at der blev sat fokus på årsagen til at mange forældre valgte Ramløse Skole fra, til fordel for andre skoler i og uden for Gribskov Kommune.


Da resultaterne forelå, blev de fulgt op af en politisk beslutning i foråret 2017 der gjorde Ramløse Skole selvstændig fra og med skoleåret 2017/18, som et pilotprojekt.
Det er positivt, at de politiske partier (A, C og NG) som stod bag reduktion og filialisering i 2012 nu har erkendt, at den tidligere beslutning var et markant fejltrin og nu har stemt for den nye beslutning om permanent selvstændighed til Ramløse Skole.


Skolens ledelse har en stor opgave i at stabilisere og øge antallet af elever, det tager tid og ressourcer at rette den gamle skade op og derfor vil der være behov for både politisk og lokal opbakning i fremtiden.
Blistrup Skole og Tingbakke Skolen blev også filialiseret i 2012, såfremt der i Blistrup og Esrum/Esbøndrup er ønske om at deres skoler igen bliver selvstændige, vil vi i Venstre arbejde positivt på at opfylde de ønsker.

Knud Antonsen

Byrådsmedlem (V)

Venstre i Gribskov

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.