DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

Ny centerchef for Dagtilbud og Skoler i Gribskov Kommune

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Claus Herbert er Gribskov Kommunes nye centerchef for Center for Dagtilbud og Skoler. Han kommer med masser af erfaring med børne- og ungeområdet og har blandt andet været leder af Børn, Unge og Læring i Halsnæs Kommune. Han begynder 1. august.

Gribskovs nye centerchef for Dagtilbud og Skoler er fundet. Valget er faldet på Claus Herbert, som kommer fra en stilling som forretningschef i Type2dialog, hvor han blandt andet har arbejdet med udvikling og analyser på børne- og ungeområdet.

Han har senest også været chefkonsulent i KL’s konsulentvirksomhed KLK og leder af Børn, Unge og Læring i Halsnæs Kommune i over fire år.

Velfærdsdirektør i Gribskov Kommune Per Ullerichs ser frem til samarbejdet:

”Claus har netop de kvaliteter, vi har ledt efter. Han er analytisk stærk og kan se sammenhængen mellem den faglige praksis og styring af ressourcer med fokus på de synlige effekter hos borgerne. Og så har han masser af erfaring fra børne- og ungeområdet, som jeg er sikker på, vi vil få stor glæde af,” siger Per Ullerichs.

Hovedpersonen selv ser frem til at komme til Gribskov Kommune efter sommerferien.

”De gange jeg har været i Gribskov, er jeg kun blevet mødt at glade, engagerende og fagligt stærke medarbejdere og ledere og glæder mig derfor også til at lære områderne bedre at kende,” siger han og fortsætter:

”Der er ingen tvivl om, at Gribskov Kommune står over for et behov for et økonomisk fokus på blandt andet børne- ungeområdet og har på samme tid et ønske om at øge og udvikle fagligheden. Sammen skal vi finde vejen gennem styring, udvikling og udmøntning af politiske ambitioner. En rejse jeg glæder mig utroligt meget til, at vi fortsætter på sammen,” siger Claus Herbert.

Claus Herbert (Pressefoto)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *