DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

Nordsjællands Håndbold: MIKE til Bundesligaen.

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Nordsjælland Håndbolds målmand MIKE JENSEN starter den 1. juli 2019 i den tyske bundesliga.

Det er flot gået af Mike, at komme til en af verdens bedste ligaer, og selv om NH gerne havde set Mike fortsætte, så ønsker vi et stort tillykke med kontrakten.

I den anledning siger cheftræner Ian Marko Fog “Mike kom tilbage til Nordsjælland, efter en svær sæson i TSØ.

Han havde stor andel i kvalifikationen til Slutspillet  sidste år. Hans hjernerystelse satte ham igen lidt tilbage, men på trods af en sen opstart er han landet på et stabilt niveau.

Jeg mener stadig, han har et meget stort potentiale. Vi i Nordsjælland er stolte af han nu er kommet så langt i sin udvikling, at han skal være professionel i Tyskland.

Det viser vi er en klub, hvor talenter bliver løftet til et nyt niveau. Vi ønsker ham held og lykke med sin videre karriere” slutter Ian Marko.

Mike Jensen siger selv “Jeg vil starte med at sige tusind tak til klubben for 3 meget læringsrige år, hvor jeg har kunne udvikle mine målmands evner. Dette gør nu, at jeg føler mig klar til nye og større udfordringer.

Jeg føler det er nu i min karriere, jeg skal prøve udlandet, og stå mere på egne ben.

Jeg har nydt at spille i Nordsjælland Håndbold, både på og ikke mindst uden for banen. Folkene omkring holdet og klubben gør et kæmpe stykke arbejde. Og det er selvfølgelig med til, at jeg vil gøre alt den sidste halvdel af sæsonen, for at klubben fortsat er at finde i den bedste række i Danmark”, slutter Mike Jensen.

Mike har endnu ikke sat navn på sin nye tyske arbejdsgiver.

NORDSJÆLLAND Håndbold

Jørn Blom Hansen, sportschef

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.