DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

NORDSJÆLLAND: Tilskud fra Nationalpark Kongernes Nordsjælland har bidraget til nye oplevelser i naturen

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

En bålhytte, fuglekasser, trætelte, pleje af fredede stendiger og etablering af
vandhuller er blot et par eksempler på de projekter, der er kommet til i år med
tilskud fra Nationalpark Kongernes Nordsjællands nationalparkpulje.

Nationalpark Kongernes Nordsjælland har i 2022 givet tilsagn om tilskud på mere end 900.000 kr. til
lokale projekter, der skal understøtte nationalparkens formål om at skabe bedre natur, bevare kulturarven og udvikle nye muligheder for friluftslivet.

Året er nu ved at gå på hæld, og det betyder, at mange af de spændende puljeprojekter nu er blevet
realiseret. Trampestien er anlagt, fuglekasserne er sat op og stemningsfyldte arrangementer er afholdt. Projekterne der har modtaget tilskud dækker bredt, og mens nogle er med til at bevare kulturhistorien, bidrager andre til at styrke naturen. Størstedelen af projekterne er til gavn for friluftslivet
og særlige oplevelser i nationalparken.

”Nationalparken har fuld fart på med mange gode projekter undervejs, men vi er
glade for, at vi med Nationalparkpuljen samtidig kan støtte op om spirende projektideer blandt de lokale lodsejere, foreninger og ildsjæle, der mangler midler for at
blive til.” udtaler Per Kølster, bestyrelsesformand i Nationalpark Kongernes Nordsjælland.

Nationalpark Kongernes Nordsjælland

Eksempler på puljeprojekter i 2022
Svævende under stjernerne
Halsnæs Naturklub er med projektet ”24 timer i Nationalpark Kongernes Nordsjælland” en af de ansøgere, der har modtaget tilskud gennem Nationalparkpuljen. Under projektet har 2 skoleklasser, naturklubben og børnefamilier oplevet naturen på tæt hold med bl.a. enestående overnatning i trætelte
svævende over jorden. Skoleklasserne har modtaget undervisning om naturen i naturen, og det er nok
ikke en 24 timer lang skoledag de glemmer med det første.

De 56.000 kr. modtaget i tilskud er blevet brugt til at indkøbe Tentsile trætelte, hængekøjer, liggeunderlag, Primus-sæt og trækvogne, der alt sammen har været med til at danne rammen om oplevelsen i nationalparken.


Bålhytte erstatter bedaget bålplads
Den grønne naturkilde Frydenborg har siden 1972 været opholdssted for flere spejdergrupper. Nu
kan de mange spejdere og nye besøgende få gavn af en stor opgradering af naturområdet, der udover
at styrke mulighederne for fællesskab, friluftsliv og naturoplevelser også forbedrer muligheder for
udeundervisning og naturformidling. De 100.000 kr., Hillerød Stadsgilde har modtaget som tilskud til
projektet gennem nationalparkpuljen, er blevet brugt til at erstatte en bedaget bålplads med en stor
bålhytte med plads til 50 personer. Håbet er, at bålhytten vil fremme lysten til udeliv i al slags vejr og
inviterer nye brugergrupper til Frydenborg-naturområdet.

Bålhytte i Frydenborg-naturområdet (Pressefoto: Hillerød Stadsgilde)


Projekter til gavn for natur og kulturarv
Det er ikke kun børn og friluftsinteresserede, der har fået gavn af projekterne realisereret med tilskud fra nationalparkpuljen. Fuglene ved Hornbæk Golfklub kan i dag finde sig godt til rette i de nyopsatte redekasser, hvor der allerede ses heftig aktivitet ved mange af dem. Skovdiget ved Sonnerup
Skov kan nu berolige sig selv med at ødelæggende krat er ryddet og sten sat på plads, så det igen står
fint genoprettet.

Fuglekasser ved Hornbæk Golfklub (Pressefoto: Hornbæk Golfklub)

Ny pulje i 2023
Nationalparkens bestyrelse har besluttet, at der også vil komme en nationalparkpulje for 2023. Tilmeld dig nationalparkens nyhedsbrev på nationalparkkongernesnordsjaelland.dk, for at få direkte besked, når den nye ansøgningsrunde åbner.

(udgivet d. 26 nov. 2022)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *