DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

Laveste antal indbrud i private boliger i over 35 år.

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Fjerde kvartal i 2019 bød på rekordfå anmeldte indbrud i private boliger, og nye tal viser, at vi i Danmark i 2019 har oplevet det færreste antal anmeldte indbrud i over 35 år. Bo trygt, der arbejder for at reducere indbrud, mener, at den positive udvikling bl.a. skyldes, at danskerne for alvor er gået sammen om at holde tyvene ude.

Danskerne er for alvor gået til kamp mod indbrudstyvene, og det viser sig nu i indbrudstallene fra 2019, som er de laveste siden begyndelsen af 1980’erne. Danmarks Statistik har netop offentliggjort indbrudstal fra 4. kvartal 2019, og der blev på landsplan anmeldt 7.437 indbrud. Lægger man dem sammen med indbrudstallene fra de første tre kvartaler, giver det i alt 24.553 indbrud i 2019. Der er tale om foreløbige tal, der kan blive justeret en anelse, når alle indbrud i julen er endeligt registreret, men tallet vil ikke ændre sig væsentligt.

– Det er en rigtig god nyhed, at vi har haft så relativt få indbrud i Danmark sidste år, når vi sammenligner med tidligere år. Det er resultatet af mange menneskers, nabolags og organisationers indsats for at gøre livet surt for indbrudstyvene, og det er noget, vi alle bør glæde os over, siger Britt Wendelboe, programleder i Bo trygt-samarbejdet, og fortsætter:

– Frygten for indbrud er noget af det, der påvirker danskernes tryghed allermest i en negativ retning, og derfor er der fortsat brug for, at vi alle sammen gør en målrettet indsats for at holde tyvene ude. Ikke bare af vores eget hjem, men af hele nabolaget.

Bo trygt arbejder for at sænke antallet af indbrud og øge trygheden i danske hjem. Bag indsatsen står TrygFonden og Foreningen Realdania sammen med Videncentret Bolius og Det Kriminalpræventive Råd.

Gør det svært for tyvene at komme ind og hold øje med naboens hjem

Hos Bo trygt oplever man en stor interesse for, hvordan man mest effektivt forebygger indbrud –både ved at gøre det sværere at bryde ind ad vinduer og døre og ved at organisere sig med nabohjælp.

– Det bedste, man kan gøre for at forhindre indbrud, er at gøre det vanskeligt for indbrudstyvene at komme ind. Jo længere tid, det tager at bryde ind, jo større er chancen for, at tyvene opgiver. Det er både sund logik og det, videnskaben siger om indbrudsforebyggelse. Nabohjælp er også et effektivt middel til at forhindre indbrud, så jeg kan kun opfordre til, at man downloader Nabohjælps-appen og organiserer sig med sine naboer. Hvis tyvene fornemmer, at der bliver holdt øje ind over hækken, og at alle hilser på fremmede personer i kvarteret, så øges chancerne for, at de lister af igen, fordi de ikke vil genkendes, siger Britt Wendelboe og fortsætter:

– Vinterferien nærmer sig, og vi ved, at antallet af indbrud stiger i ferieperioderne. Så det er et godt tidspunkt lige nu at gå boligen grundigt igennem og foretage indbrudsforebyggende forbedringer. Ud over aktiv Nabohjælp og sikring af døre og vinduer er det eksempelvis en god idé med automatisk lys på grunden og at klippe hækken ned, så tyvene ikke kan skjule sig, mens de forsøger at bryde ind. 

Via appen Nabohjælp kan man organisere sig i grupper af betroede naboer og holde øje med hinandens boliger, fortæller Sarah Risbøl Jacobsen, kommunikationskonsulent i Nabohjælp, og fortsætter:

– Der er også mulighed for at dele og modtage beskeder fra andre nabohjælpere i et større område, så du bliver orienteret, hvis der er set mistænkelige personer i kvarteret, eller der har været indbrud i nærheden.

Indbrud i private hjem i Danmark 1980-2019

Et billede, der indeholder tekst, kort

Automatisk genereret beskrivelse

Kilde: Danmarks Statistik og Det Kriminalpræventive Råd

Note: Det samlede tal for indbrud i beboelser i Danmark i 2019, der fremgår af ovenstående graf og nedenstående skema, er fremkommet ved at summere kvartalstallene fra Danmarks Statistik for de fire kvartaler i 2019. Danmarks Statistik offentliggør i løbet af februar 2020 et korrigeret, samlet tal for antal anmeldte indbrud i beboelser i 2019. De seneste fire år har denne korrektion betydet et lidt større antal anmeldelser (mellem 10 og 250), end det i første omgang er fremgået af kvartalstallene.

Indbrud i private hjem i Danmark i 2019

 1. kvartal2. kvartal3. kvartal4. kvartalI alt
Antal indbrud6.5424.9475.6277.43724.553

Indbrud i private hjem i Danmark i 2015-2018

 2015201620172018
Antal indbrud33.12931.88529.14729.015

Bo trygt har i fællesskab med Rigspolitiet udviklet de 5 vigtigste råd mod indbrud:
1. Vær en god nabohjælper

2. Tænd lys ude, og trim hækken

3. Gør det svært at bryde ind

4. Brug sikre betalingsformer, når du køber brugt

5. Ring 114 ved mistanke om indbrud

Nabohjælps app

120.000 har hentet Nabohjælps app (opgjort pr. 15. januar 2020)

I appen får du mulighed for at:

  • Danne netværk med alle nabolagets nabohjælpere
  • Skrive, læse og kommentere advarsler i dit nabolag
  • Arrangere feriehjælp 
  • Koordinere en fokuseret indsats, hvis der er tyve på spil i nabolaget

Appen kan downloades i App Store https://www.apple.com/dk/ios/app-store/ 
eller i Google Play https://play.google.com/store

Få besøg af en indbrudsekspert

Bo trygt har et korps af indbruds- og forebyggelseseksperter, som du kan bestille til at komme ud i jeres kvarter. Eksperten er typisk tidligere politibetjent og tager udgangspunkt i netop jeres område og lokale situation.

Besøget er gratis. Eneste krav er, at I skal kunne samle min. 15 personer. Det kan fx være igennem en grundejerforening eller et vejlaug. I står selv for lokale og evt. forplejning.

Læs mere på: www.botrygt.dk/korps

Bo trygt! arbejder for at sænke antallet af indbrud og øge trygheden i danske hjem. Bag indsatsen står TrygFonden og Foreningen Realdania sammen med Videncentret Bolius og Det Kriminalpræventive Råd. Læs meget mere på botrygt.dk

Antal nabohjælpere i hovedstadsområdet opgjort pr. kommune

HovedstadsområdetAntal nabohjælpere pr. kommune pr. 15. januar 2020
Albertslund394
Allerød2.519
Ballerup1.794
Brøndby822
Dragør522
Egedal1.784
Fredensborg1.716
Frederiksberg452
Frederikssund1.905
Furesø1.892
Gentofte2.232
Gladsaxe2.401
Glostrup521
Greve1.988
Gribskov1.258
Halsnæs1.191
Helsingør1.598
Herlev1.300
Hillerød1.822
Hvidovre1.501
Høje-Taastrup1.384
Hørsholm1.261
Ishøj315
København3.905
Køge1.844
Lejre718
Lyngby-Taarbæk2.377
Roskilde2.628
Rudersdal3.154
Rødovre782
Solrød998
Tårnby923
Vallensbæk587

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.