DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

Kom til foredrag om vandløbspleje i Gribskov Kommune.

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Pressemeddelelse:

I dette efterår er både Højbro Å og et tilløb til Saltruprenden i Gribskov Kommune blevet restaureret. Det skete i et meget fint samarbejde mellem Helsinge og Omegns Sportsfiskerforening, lodsejere og Den sjællandske Grusbande, samt Gribskov Kommune, der har tilsynspligten med vandløbene. Det fine samarbejde og de to projekter er mønster-eksempler på, at fællesskaber virker og ofte gør det nemmere og bedre for alle samarbejdspartnere.

Det er bandeleder i Den sjællandske Grusbande, Rune Hylby, der kommer til Helsinge for at fortælle om projekterne og Grusbandens øvrige arbejde rundt omkring på Sjælland med vægt på samarbejdet mellem foreninger, Grusbande, lodsejere og kommuner.   

Desuden vil Rune også fortælle om de mange muligheder for at forbedre vandløbene således, at man som forening med forholdsvis små midler kan gøre fiskeplejen meget bedre.

Arrangementet varer et par timer, hvor du både kan høre om projekterne og naturligvis også stille spørgsmål om den mere generelle vand- og fiskepleje, der udføres.

Den 30. oktober kl. 19.00 kan du komme og høre om dette samarbejde og de to projekter i Gribskov Kommune.

 

Helsinge & Omegns Sportsfiskerforening.

Sted: Klubhuset, Ridebanevej 8 b., Helsinge.

Den sjællandske Grusbande udfører mere end 50-60 projekter og arrangementer hvert år med et stort antal frivillige ildsjæle, der har lyst til at gøre en forskel og gøre det sammen med andre. Siden starten i august 2016 har der været 5-600 deltagere/tilskuere til vores projekter og arrangementer om året, der spænder vidt fra udlægning af gydegrus, skjulesten, fjernelse af spærringer, simpel vedligeholdelse etc. til mere målrettede indsatser for fiskeplejen som bestandsanalyser, udsætning af fisk, elektrofiskeri mm. Grusbanden samarbejder med kommuner, lodsejere, foreninger og frivillige, samt naturligvis Danmarks Sportsfiskerforbund, DTU Aqua, Fiskerikontrollen mm.  

Koordinering og udførelse af projekter og arrangementer, samt andet ”networking” og PR, står bandeleder, Rune Hylby bag.

Den sjællandske Grusbande består af mere end 650 medlemmer, der stiger støt i antal.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *