DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

Kom med på en temacykeltur om klima, miljø og produktion

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Klimaet, skoven og alt det, træ bruges til.

Lørdag d. 22 august 2020 har du mulighed for at blive klogere på skoven og dens mange funktioner. Klimagruppen i Gribskov står for endnu en temacykeltur om klima, miljø og produktion.

Vi besøger Gribskov Inventarsnedkeri ved Anders Rønne på Skovvej 26B i Mårum, og skovfoged Jens Bach fra Naturstyrelsen deltager også med et oplæg.

Der bliver rig mulighed for debat om prioriteringer i forbindelse med skovdrift.

Træ, skov, klima og biodiversitet, arealanvendelse, træ til møbler m.m., som byggemateriale, som energikilde, og til fritidsliv og rekreation – mange til dels krydsende hensyn med hver sine interessegrupper inden for de af staten fastsatte rammer for skoven.

Gribskov nær Mårum – Østrigsk fyr (Pressefoto: Jens Erik Larsen)

Turen udgår fra Mårum Station kl. 12.55. Man kan tage cyklen med toget til Mårum såvel nordfra som sydfra. Fra kommunens vestlige ende kan man enten cykle til mødestedet på Skovvej 26B i Mårum eller tage ”en lille omvej” med toget til Mårum station. Cykler er stadig gratis med toget. Forventet ankomst til Skovvej kl. 13.15 efter en lille cykeltur på rute 33 gennem Gribskov. Turen slutter med en lille rundvisning i skoven omkring Mårumhus og cykling der fra gennem skoven ad rute 33 til Kagerup station, hvorfra der går tog til hhv. Hillerød, Tisvilde og Gilleleje/ Dronningmølle en gang i timen.

Forventet ankomst Kagerup Station ca 16.10. Turlængde ca 10 kilometer.

Turleder: Kirsten Gamst-Nielsen.

Tilmelding nødvendig senest onsdag den 19 august 2020 kl.12.00 til enten kirsten.gamst@hotmail.com eller cykelje@gmail.com

Deltagerne får tilsendt infomateriale forud for turen. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *