DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

HELSINGE: VINTERFERIE for børn på Helsinge Bibliotek

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Vinterferien nærmer sig, og Helsinge Bibliotek har pakket et overflødighedshorn med gode og gratis tilbud til børnefamilierne.

Lørdag 7. februar 2026 kl. 10.30 er der “Fed formiddag med Sallys far”, hvor børn fra ca 5 år kan møde forfatteren Thomas Brunstrøm. Thomas fortæller om, hvordan  Sallybøgerne er blevet til og læser højt fra nogle af bøgerne. Der er gratis plakater til børnene, og de heldige kan vinde en Sallys Far bog med en autograf. Børn med billetter er sikret siddepladser, men har I ikke fået fat i en billet, så kom alligevel forbi, vi prøver at finde plads til alle.

Mandag 9. februar 2026 kl. 13.30 inviterer biblioteket til ”Flyvende Kuffertcirkus” med Søren og Jørgen. De to artister optræder med jonglering, ethjulede cykler, lidt magi og en masse snak. Efter forestillingen kan børn og voksne prøver kræfter med jonglering, balance, stylter m.m. For børn fra ca 4 år og deres voksne.

Lørdag 14. februar 2026 er der Krealørdag med fastelavn og tøndeslagning sammen med Dorte fra biblioteket.

Kig forbi, det bliver hyggeligt som altid.

Se mere på www.gribskovbib.dk

(udgivet d. 26. jan. 2026)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *