Helsinge Bibliotek har inviteret lektor og cand.mag i historie Michael Frederic Hawkins som oplægsholder til en foredragsaften d. 8. oktober 2025 med et anderledes blik på historien. Her vil det være historiens fodnoter, der bliver bragt i fokus, historier, der ofte er ukendte for de fleste, men samtidig er de interessante, sjove, forfærdende, tankevækkende eller finurlige.

Foredraget med ”Unyttige Historiefacts” har fokus på de lange linjer i verdenshistorien, som belyses igennem de forunderlige historier, bundet sammen til en lærerig indsigt i, hvordan historien ikke blot kan underholde, men også forundre og vis, hvordan mennesket har udviklet sig, men stadig er en besynderlig størrelse.
Vi vil blive ført igennem verdenshistorien ved hjælp af de populære ‘Unyttige Historiefacts’ som underbygger hovedtrækkene ved tidsperioderne. Underholdningsværdien er høj i dette foredrag, men samtidig er det fyldt med faglig viden, som giver et indblik i verdenshistorien samt refleksioner om både fortid og nutid.

Foredraget finder sted på Helsinge Bibliotek onsdag 8. oktober 2025 kl. 19.00-20.30.
Billetter til foredraget købes på www.gribskovbib.dk
(udgivet d. 29. sep. 2025)