Stafet For Livet Gribskov har noget på hjertet, de mangler ny frivillige der vil være med i ledergruppen og være med til at sætte deres præg på næste års stafet – er det noget for dig ?
Man afholder derfor et informationsmøde d. 23 november 2023 kl. 19 i Gribskov Erhvervshus i Helsinge.
“Vi nytænker næste års stafet, men vi mangler nogle dygtige ildsjæle ,der vil være med til at få tingene til at gå op i en højere enhed , sætte dit / jeres præg på næste års stafet og som vil motivere og koordinere de frivillige og deres opgaver i forbindelse med Stafet For Livet Gribskov”, står der i en pressemeddelelse, der forsætter:
“Hvis der skal være en stafet i 2024 kræver det at nogle engagerede ildsjæle har tid og lyst til at være frivillig i den gode sags tjeneste og koordinere, lede og motivere de frivillige og være med til at planlægge og gennemføre næste års stafet. Vi holder et infomøde i Helsinge erhvervshus hvor man er velkommen til at komme og høre mere”.
Der mangler 2-3 nye frivillige leder til at stå i spidsen og være med til at sætte en retning fremadrettet.
Næste års “Stafet For Livet” er planlagt til lørdag d. 15 juni 2024.
![](https://usercontent.one/wp/www.kattegat.nu/wp-content/uploads/2023/11/332114636_760372915422020_6221986459224097675_n.jpg?media=1699594566)
Datoen for informationsmødet er d. 23 november 2023 kl 19 i Gribskov Erhvervshus, Vestergade 13 i Helsinge.
Husk af hensyn til den praktiske forberedelse bedes man melde sin deltagelse til konsulent for Kræftens Bekæmpelse, Iram Saif på 27771079 eller isa@cancer.dk
![](https://usercontent.one/wp/www.kattegat.nu/wp-content/uploads/2023/11/received_849598776952124-322x500.jpeg?media=1699594566)
(udgivet d. 6 nov. 2023)