Onsdag d. 20 september 2023 kl. 19.00 er der foredrag på Helsinge Bibliotek med Steen Just, der denne aften deler ud af sin store viden om Ramløse Mølle og andre møller i Holbo Herred.
I dag er blot to af møllerne funktionsdygtige, Ramløse Mølle og Pibe Mølle. Med disse to som udgangspunkt tager Steen Just deltagerne på en rejse fra slutningen af 1100 – tallet til afviklingen af mølleriet i den “gamle” udgave i 1900 – tallet. Deres betydning for udviklingen af landbrug og industri og de fascinerende tekniske detaljer sættes i perspektiv.
Steen Just har boet i Ramløse siden 2004 og været medlem af Ramløse Mølleforening siden tilflytningen.
Steen Just er cand. mag i historie og samfundsfag og pensioneret seminarielektor med 37 års undervisningserfaring. Han har skrevet en håndfuld faglitterære bøger, senest Ramløse Mølle og andre gamle møller i Holbo Herred fra 2022. Holbo Herred udgøres af Gribskov kommune og Nødebo Sogn.
Biblioteket serverer en kop kaffe / te.
Gratis, men tilmelding nødvendig af hensyn til planlægningen. Se mere på www.gribskovbib.dk
(udgivet d. 4 sep. 2023)