DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

HELSINGE: Lokalt netværksmøde med Ole Bach Andersen sætter fokus på bæredygtighed og nye indtægtsmuligheder

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Bæredygtighed som afsæt for nye indtægter og besparelser – et kommende netværksmøde i Gribskov Erhverv & Turisme, hvor der sætter fokus på, hvordan bæredygtighed kan bruges som afsæt for nye indtægter og besparelser i virksomheder. Det lokale netværksmøde med bæredygtighedsrådgiver Ole Bach Andersen fra SustainImpact som oplægsholder afvikles d. 11. juni 2026 i Helsinge Hallerne.

Hvordan kan inspiration fra bæredygtighedens verden hjælpe virksomheder med at skabe nye indtægtskilder og reducere omkostninger ?

Det sætter Gribskov Erhverv & Turisme fokus på ved et netværksmøde den 11. juni 2026 med
bæredygtighedsrådgiver Ole Bach Andersen fra SustainImpact som oplægsholder.

Bæredygtighedsrådgiver Ole Bach Andersen fra SustainImpact
(Pressefoto)

Med udgangspunkt i en selvvalgt virksomhed får deltagerne mulighed for at arbejde med et AI-værktøj og drøfte, hvilke idéer og initiativer der kan skabe værdi i praksis.
Målet er, at deltagerne går hjem med masser af inspiration og et konkret bud på en ny indtægtskilde.

Ole Bach Andersen arbejder med bæredygtig forretningsudvikling og hjælper virksomheder med at omsætte bæredygtighed og digitalisering til forretningsmæssige muligheder.

”Mange virksomheder overser, at bæredygtighed også kan bruges som afsæt for idéer, besparelser og udvikling af forretningen. Når man kombinerer det med AI, opstår der spændende perspektiver for at se på sin virksomhed med andre øjne,” siger Ole Bach Andersen fra SustainImpact.

”I Gribskov Erhverv & Turisme arbejder vi for at styrke det lokale erhvervsliv gennem netværk, kompetenceudvikling og initiativer, der skaber vækst og samarbejde mellem virksomheder i Gribskov.
Vi håber, at mange har lyst til at deltage og blive en del af fællesskabet,” siger Mai Britt Nielsen, Netværks- og Erhvervschef i Gribskov Erhverv & Turisme.

Netværksmødet er eksklusivt for medlemmer. Virksomheder, som endnu ikke er med i netværket, er velkomne til at melde sig ind i foreningen via www.get.dk inden mødet.

Fakta om arrangementet
Dato: Torsdag den 11. juni 2026
Tid: Kl. 18.00–20.00
Sted: Helsinge Hallerne, Idrætsvej 21, 3200 Helsinge
Information og tilmelding: www.get.dk

(udgivet d. 3. maj 2026)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *