DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

HELSINGE: KLASSISK POPULÆRMUSIK MED FREDERIK & MAGDALENA

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Som noget nyt og ganske anderledes inviterer Helsinge Bibliotek til en aften i den klassiske populærmusiks tegn.

Koncerten spilles torsdag d. 12 november 2020 kl. 19.00 – 20.30 i bibliotekets Store Sal, Skolegade 43 i Helsinge.

Biblioteket skriver i sin pressemeddelelse: Vi glæder os vældig meget til cafékoncerten med koncertpianist Frederik Malmquist og sopran Magdalena Kozyra, der denne aften inviterer os med på en slags musikalsk tidsrejse gennem de store musikhistoriske perioder fra middelalderen og helt op til nutiden – næsten. Frederik og Magdalena vil undervejs fortælle om stykkerne, så alle ved, hvad der bliver sunget om, og man får indblik i nogle af de historier, der ligger bag værkerne. Begge kunstnere optræder som solister, så vi får således også mulighed for at lytte til Frederik Malmquist i 1. satsen fra Beethovens ”Måneskinssonate”.

koncertpianist Frederik Malmquist og sopran Magdalena Kozyra (Pressefoto)

Programmet vil i sin helhed byde på kendte klassikere, der går lige i hjertekulen, skriver biblioteket.

Magdalena Kozyra er uddannet ved Trinity College of Music i London og har gennem en årrække arbejdet på operaen i Krakow, hvor hun blandt andet har medvirket i ”Figaros Bryllup”, ”Carmen”, ”Elskovsdrikken” o.m.a

Sideløbende med sit solistiske virke er Magdalena ansat i Danmarks Radios Koncertkor.

Magdalena (Pressefoto)

Pianist, Frederik Malmqvist, er uddannet på Det Jyske Musikkonservatoriums solistlinie, hvorfra han bestod sin afsluttende eksamen med højeste karakter.

Hans debutkoncert medførte, at han blev udvalgt til at modtage ”Ungdommens Sonning-pris” – et legat fra Aennchen og Eigil Harbys fond.

Frederik (Pressefoto)

Koncerten afholdes om en cafékoncert, så undervejs kan man nyde en kop kaffe med lidt sødt.

Sundhedsmyndighedernes Coronaretningslinjer følges, så man kan trygt komme til koncerten. Billetter købes på www.gribskovbib.dk (se under arrangementer).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *