DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

HELSINGE: Julehygge for store og små på biblioteket

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Juleteater for de små & julemusik og -historier for de voksne på Helsinge Bibliotek d. 4 + 9 december 2020.

Naturligvis er der julehygge for både små og store på Helsinge Bibliotek.

Fredag d. 4 december 2020 kl. 16.00 kan børn (3-7 år) sammen med deres voksne fornøje sig over den skønne juleforestilling ”Juletrolderier” spillet af Louise Schouw Teater med skuespillerne Nina Christrup & Judith Rothenborg.

“Juletrolderier”. (Pressefoto)

Der er sket det ganske forfærdelige, at julen er aflyst! Trolden har ”fortroldet” nisserne på nisseværkstedet, så de ikke gider lave julegaver.

Da Nissemor og nissepigen Kanelia opdager dét, må de to nisser afsted på en lang rejse for at finde trolde-julelatteren i grinebidderbutikken, så trolden kan blive i godt humør igen og julen kan vende tilbage til nisseværkstedet.

Juleforestillingen spilles i Store Sal, hvor der er god plads, så afstandskrav overholdes. Og selvfølgelig er der lidt julelækkerier til børnene.

Onsdag 9. december 2020 kl. 17.00 er der ”Jul for Voksne med Eva & Søren & 2 X Henrik”

Jul for Voksne”. (Pressefoto)

Søren Svagins kvartet synger og spiller en perlerække af de klassiske amerikanske julestandards iblandet gode danske julemelodier, så man helt sikkert får lyst til at nynne med.

Det bliver ikke rigtig jul uden en god historie, så det sørger kvartetten også for, sammen med et par gode slagkraftige digte. Og en julequiz, selvfølgelig.

Man kan ikke vinde en halv gris og 5 pund kaffe, men man kan vinde æren som man ikke skal kimse ad.

Biblioteket serverer en kop glögg / te eller kaffe.

Sundhedsmyndighedernes gældende Coronavejledninger følges

Billetter til de to arrangementer fås på www.gribskovbib.dk under ”Det sker”.

(d. 23 nov. 2020)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *