HELSINGE: Helle Lindgaard har fået Den Kongelige Belønningsmedalje

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Fredag den 6. oktober 2023 var en ganske særlig dag på Helsinge Realskole. Hvert år inviteres skolens pensionerede medarbejdere til en hyggelig sammenkomst, men denne våde oktoberdag blev der talt om meget mere end gamle dage på skolen.

Under dagens morgensamling for skolens elever tog skolens øverste leder, Jeppe Tobberup, fusen på en af dagens indbudte pensionister – tidligere bibliotekar Helle Lindgaard. På vegne af dronningen overrakte han Helle Lindgaard Den Kongelige Belønningsmedalje for 40 års uafbrudt og ekstraordinær arbejdsindsats på skolen.

I indstillingsbrevet til kongehuset fremhæves Helle Lindgaard også for sin stræben efter at give eleverne fællesskabsoplevelser, som de vil huske resten af livet. Hun har altid haft en finger på pulsen og vidst alt om, hvad der rører sig på skolen Hun har altid strakt sig langt ud over det sædvanlige for at få tingene til at hænge sammen og løse de udfordringer, der er opstået undervejs.

Helle Lindgaard (Pressefoto: Jeanette Hougaard)

(udgivet d. 9 okt. 2023)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *