DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

HELSINGE: FORFATTERSALON Thomas Korsgaard i samtale med Tina Buchwald

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Helsinge Bibliotek inviterer tirsdag d. 25 januar 2022 kl. 19.00 til forfattersalon med den unge stjerneforfatter Thomas Korsgaard.

Thomas Korsgaard debuterede i 2017 med den kritikerroste roman ”Hvis der skulle komme et menneske forbi. I 2018 udkom bind 2 ”En dag vil vi grine af det” og i 2021 afsluttede Thomas sin trilogi med ”Man skulle nok have været der”.

Thomas Korsgaard. (pressefoto: Simon Klein-Knudsen)

Thomas Korsgaard har gjort sig bemærket med sit sproglige talent, skarpe replikker og et særligt blik for menneskelige skævheder.

”Hvis der skulle komme et menneske forbi” er en stærk roman om fattigdom i udkanten af det danske velfærdssamfund, om at være barn i en familie uden overskud og være overladt til sig selv. Men det er også fortællingen om en opfindsom og kreativ dreng, der forstår at klare sig trods næsten ubærlig modgang.

Ved aftenens forfattersalon er han i samtale med sognepræst og forfatter Tina Buchwald, ivrig læsehest og bidt af en gal Vatikan- og Roms historie bacille.

Tina Buchwald. (pressefoto)

Biblioteket byder på en kop kaffe / te med lidt sødt.

Arrangementet gennemføres efter gældende Corona-restriktioner.

Billet købes på www.gribskovbib.dk

(udgivet d. 7 jan. 2022)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.