DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

HELSINGE: Etape 2 på Møllebakken solgt til lokalt firma.

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Gribskov Kommune har nu solgt etape 2 af det store byudviklingsprojekt midt i Helsinge på Møllebakken. Køberen er det lokale firma M.S. Development fra Tisvildeleje skriver Gribskov Kommune i en pressemeddelelse.

Etape 2 på Møllebakken i midten af Helsinge er blevet solgt. Dermed er vejen banet for cirka 34 private boliger i det store byudviklingsprojekt. 

Byrådet besluttede for nylig at sælge etape 2 til det lokale firma M.S. Development fra Tisvildeleje. Salget betyder, at der for alvor kommer gang i udviklingen af den nye bydel i Helsinge, fortæller formand for udvalget Udvikling, By og Land Pernille Søndergaard (G):

Pernille Søndergaard (G)

”Den nye bydel Møllebakken kommer til at give endnu mere liv i Helsinge. De 34 boliger supplerer de allerede planlagte 113 almene boliger i etape 1 på Møllebakken, og samlet giver de mulighed for mellem 300 og 400 nye indbyggere. Det vil give byen et fantastisk løft,” siger formanden.

Samme arkitektfirma sikrer sammenhæng
Køberen M.S. Development har valgt samme arkitektfirma, som står for byggeriet af de almene boliger i etape 1 på Møllebakken, nemlig Arkitektfirmaet Kullegaard A/S, for at sikre sammenhæng i området.

Direktøren i M.S. Development glæder sig til at komme i gang med at bygge i området.

”Vi har konstateret et stort udækket behov for 2- og 3-værelses-lejligheder i Helsinge, og med Møllebakkens meget centrale placering i byen kunne udgangspunktet ikke være bedre,” siger Michael Mansa.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.