HELSINGE: Børne & Unge Høring om racisme

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Den 28 marts 2023 gentager Gribskov Fælleselevråds deres årlige arrangement Børne & Unge Høring.

I år er emnet racisme, da en stor del af fælleselevrådets elever desværre oplevede dette som en problematik på skolerne. Eleverne der har deltaget i arbejdsgruppen, har derfor i løbet af de sidste to måneders tid arbejdet hårdt på at planlægge en god dag med foredragsholdere, gode indslag, frokost, kahoot m.m., skriver Fælleselevrådet i Gribskov Kommune i pressemeddelelsen.

Foredragsholderne i år er tidligere politiker for det konservative, forfatter og radiovært Ali Aminali og Go’ Aften Danmarks vært Abdel Aziz.

Arrangementet afvikles i Gribskov Kultursal i Helsinge d. 28 marts 2023 fra kl. 10.00-14.00.

Man håber på at se så mange som muligt !!

(udgivet d. 19 mar. 2023)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *