DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

HELSINGE: 2,9 mio. kr. frigivet til forskønnelse af Helsinge gågade

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Byrådet i Gribskov Kommune har frigivet 2,862 mio. kr. til forskønnelse af Helsinge gågade. Næste skridt er en plan for et nyt byrum ved Østergade 14, skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Byrådet har frigivet 2,862 mio. kr. til forskønnelse af Helsinge gågade. Som næste delprojekt foreslås et nyt byrum på arealet ved Østergade 14, hvor kommunen har købt ejendommen med henblik på nedrivning. Byrummet skal styrke forbindelsen mellem gågaden og VP-arkaden og give plads til at afprøve midlertidige tiltag, der kan bidrage til mere liv i bymidten.

Planen for indretningen skal udarbejdes i dialog med naboer, VP-arkaden, Helsinge Byliv og andre relevante aktører i området. Arbejdet skal ske i samspil med den samlede bystrategi for Helsinge.

”Det er et rigtig spændende projekt, som vi gerne vil hurtigt i gang med. Samtidig skal vi holde de aktører med om bordet, som har været med fra starten. Projektet viser, hvor meget vi kan løfte, når foreninger, forretningsdrivende og naboer bidrager i fællesskab,” siger Brian Lyck Jørgensen, formand for Teknisk Udvalg.

Brian Lyck Jørgensen (O) (Pressefoto)

I efteråret 2026 skal der udarbejdes en plan for byrummets basisindretning med blandt andet belægning og eventuelt flytbare bænke og blomsterkummer, så området kan bruges, indtil den endelige indretning er på plads. Planen og økonomien skal godkendes af Teknisk Udvalg, før arbejdet sættes i gang.

Ejendommen på Østergade 14 nedrives først, når der foreligger en samlet plan for arealet.

”Vi vil skabe et byrum, som er rart at opholde sig i, og som binder bymidten bedre sammen. Undervejs bliver der mulighed for at afprøve forskellige løsninger, så erfaringerne kan være med til at forme den endelige indretning,” siger Susan Kjeldgaard, næstformand for Teknisk Udvalg.

Susan Kjeldgaard (G) (Pressefoto)

Den videre plan for bymidten i Helsinge skal bl.a. drøftes i november måned, hvor kommunen inviterer lokale aktører til en større inddragelsesproces.

(udgivet d. 14. sep. 2026)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *