Gribskov Kommune inviterer nu borgere og foreningsaktive til et orienteringsmøde om valg til Idrætsrådet og Kulturrådet. Mødet er for alle, der er nysgerrige på rådenes arbejde – og for dem, der overvejer at stille op og være med til at sætte retning for idræts- og kulturlivet i kommunen.
Der er i øjeblikket valg til både Idrætsrådet og Kulturrådet i Gribskov Kommune, og fristen for at melde sit kandidatur er den 26. januar 2026.
Rådene spiller en vigtig rolle i udviklingen af kommunens idræts- og kulturliv og fungerer som bindeled mellem foreninger, aktører og kommunen.
For at skabe større opmærksomhed om valget og give flere lyst til at stille op, afholder kommunen et orienteringsmøde den 22. januar 2026 på Østergade 62 i Helsinge (det nye Sundheds- og Administrationshuset) fra kl. 17-18. Her kan man høre mere om, hvad det indebærer at være medlem af et råd og hvilke opgaver rådene arbejder med.
Invitationen er også sendt til kommunens registrerede foreninger.
Yderligere information om valget, kriterier for opstilling mv. kan findes på kommunens hjemmeside: gribskov.dk/idrætkultur
Selve valget afholdes den 2. februar 2026 på Græsted Kro
Tilmelding til valgmødet: gribskov.nemtilmeld.dk/1192
(udgivet d. 20 jan. 2026)