Udvalget for Beskæftigelse og Unge i Gribskov Kommune behandlede den årlige ankestatistik på sit møde tirsdag d. 7 marts 2023, skriver Gribskov Kommune i en pressemeddelelse.
”Det er vigtigt at forholde sig til ankestatistikken, fordi det kan give os et billede af, hvad klagemyndighederne modtager, og hvordan de behandles. Jeg er meget tilfreds med, at vores administration sikrer, at der sker relevant læring på baggrund af de enkelte klager, der hjemvises, ændres eller ophæves. Samtidig har udvalget bedt administrationen se på, om der er nogle særlige årsager eller mønstre, de skal være opmærksomme på ved hjemviste ændrede eller omgjorte sager, idet vi ser en ændring i andelen af stadfæstede og afviste sager” udtaler udvalgsformand Michael Hemming Nielsen (Ø).
Ankestatistikken er en fast årlig statistik, som udsendes til og udvalgsbehandles i alle kommuner en gang om året.
(udgivet d. 10 mar. 2023)