DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

GRIBSKOV: Konkurrence for unge: Dit Fyrtårn – Din fremtid

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Gribskov Kommune inviterer nu alle unge mellem 15 og 25 år til at deltage i en idekonkurrence om, hvad der kan gøre det mere attraktivt at være ung i Gribskov. Konkurrencen er en del af projektet ”Vores Gribskov”, hvor borgere i alle aldre, virksomheder og politikere inviteres med til at formulere visionen for fremtidens Gribskov som et geografisk område, og nu er turen altså kommet til de unge, som med denne konkurrence får en særlig stemme.

Vores Gribskov samler sig om fire temaer, som kendetegner Gribskov. Det er den fantastiske natur, det er de stærke fællesskaber, og så er det virkelyst og turisme.

Når de unge inviteres til konkurrencen ”Dit Fyrtårn – Din fremtid”, må de gerne komme med ideer inden for et af temaerne – men kun fantasien sætter grænserne:

”Vi er meget optaget af at give de unge en stemme. Derfor har vi sat ordet frit og forsøgt at give så få begrænsninger som muligt. Det eneste, vi kræver, er, at ideen og projektet skal kunne realiseres,” siger formand for Kultur, Erhverv og Oplevelsesøkonomi Morten Jørgensen og fortsætter:

”Det er deres fremtid og deres ønsker, som vi vil høre mere om. Hvad skal der til for, at det er spændende at være ung i Gribskov? Hvad skal der til for at tiltrække flere unge – for at vennerne f.eks. synes, man skal mødes her hos os? Alt det, som kun de unge kender svaret på”.

Morten Ulrik Jørgensen (G)

De unge i Gribskov har ca. en måned til at udtænke forslag til konkurrencen, som slutter den 5. november 2020. Det er op til de unge, hvordan de vil præsentere deres forslag. Det kan være alt fra fysiske modeller til essays, podcasts eller filmoptagelser.

”Ingen ide er for stor eller for lille” understreger Kommunaldirektør Sascha Volmer Sørensen og fortæller om, hvad konkurrencen gerne skal munde ud i:

”Det er vigtigt, at de unge vil engagere sig aktivt i at skabe projektet og få det til at leve efterfølgende. Her kan man sige, at den kortsigtede gevinst for de unge er billetter til festivalen, mens den langsigtede gevinst er langt større: fordi de kan sige, at de har været med til at sætte Gribskov Kommune på landkortet – som et sted, der har noget særligt at byde på – også for unge. På den måde er man som ung med til at præge fremtidens Gribskov. Det er en meget spændende proces, og vi glæder os meget til at se de fantastiske forslag, som kommer,” siger Sascha Volmer Sørensen.

Undervejs vil der blive inviteret til webinar om ideudvikling, som kan hjælpe konkurrenterne på vej. Vinderen (person eller gruppe) vil blive udvalgt af Forum for Vækst og Udvikling d. 12 november 2020 og vil få nærmere besked herefter.

Læs mere om konkurrencen på www.voresgribskov.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *