DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

Gribskov Kommune markerer den officielle flagdag for Danmarks udsendte

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

I anledning af Den nationale Flagdag den 5. september 2022 inviterer Gribskov Kommune veteraner og pårørende til højtideligholdelse.


Over hele landet vil der den 5. september 2022 blive flaget for Danmarks udsendte.

Formålet med dagen er at hædre de personer, der er eller har været udsendt på en mission af Danmark.
Dagen er en anledning til at udtrykke anerkendelse for den indsats som Danmarks udsendte yder og har ydet i en række af verdens konfliktområder.

Markeringen indledes kl. 9 ved mindestenen ved Helsinge Gadekær, med tale, fanfare og kranse­nedlæggelse. Her er alle velkomne til at deltage.
Derefter bydes på en let anretning og hyggeligt samvær i Byrådssalen på Helsinge Rådhus for veteraner og deres familie.
Tidspunktet er valgt, således at der er mulighed for også at deltage i markeringen i København, hvis veteranerne ønsker det.

Der er udsendt invitation til Gribskov Kommunes veteraner, der med deres pårørende er inviteret til mindehøjtideligheden af Byrådet v. Borgmester Bent Hansen.
Invitationen er sendt til de ca. 270 registrerede veteraner i Gribskov Kommune.

Tilmelding skal ske senest 28. august på hjemmesiden:

gribskov.nemtilmeld.dk – link her: gribskov.nemtilmeld.dk/860/

(udgivet d. 16 aug. 2022)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *