DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

GRIBSKOV: Jens Rane Holck færdig som udvalgsformand

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

SF Gribskov bestrider ikke længere formandsrollen i skoleudvalget, skriver SF Gribskov i en pressemeddelelse tirsdag aften.

SF vil også fremover føre tydelig politik, for børnenes skyld.

Efter en tumult af en budgetforhandling trækkes de politiske linjer op. SF er rystet over den manglende støtte til børneområdet, særligt skolerne. 

SF har præsenteret et budgetforslag som sparer halvt så meget på skolerne som det vedtagne budget, besparelsen sker ikke det første år og slet ikke på det sårbare specialpædagogiske område. Alligevel kvitterer de store partier med at afsætte formanden for Udvalget for skole, børn og familie (SBF). Det er uforståeligt. 

Jens Rane Holck, hidtidig formand for SBF udtaler: ”Netop fordi jeg ikke har foreslået den voldsomme nedskæring på Sankt Helene skole, tror jeg, at jeg ville være bedst til at mægle i en ubehagelig konflikt, som risikerer at splitte to lokalsamfund ad.” Alle bestræbelse har hidtil gået på at samle lokalsamfundene bl.a. med skolen, idrætsforeninger og andre foreninger på tværs.  

”Jeg kan ikke genkende den utilfredshed med formandsskabet, som denne beslutning er udtryk for.” Uanset hvad der måtte komme fra de øvrige partier, så har de ikke udtrykt deres utilfredshed indtil SF præsenterede sin egen politik på byrådsmødet den 10. oktober 2023. 

Og det er faktisk meningen med demokrati at politikerne skal vise vælgerne, hvilke politiske løsninger, de har på hylderne. Lige nu er der kun fremlagt to forslag til at få enderne til at mødes i en svær budgettid. Og vi i SF valgte i vores forslag at holde hånden under skolerne, fordi vi ser den næste generation som sårbare og vigtige borgere. Alle børnene skal med. 

Bliv ved problemerne: 

I SF vil vi gerne løse problemerne – vi vil ikke skabe dem. Derfor forblev Jens Rane Holck i arbejdstøjet som formand for Udvalget, som han også har navngivet Skole, børn og familie i nævnte rækkefølge. Vi konstaterer desværre at skole-, børne- og socialområdet ikke har det samme stærke fokus hos andre partier, i så fald ville de drastiske nedskæringer på området ikke være sket.  

Skole og børn er et ekstremt vigtigt fokusområde for SF og vi vil fortsætte indsatsen for mere ”RO PÅ” for vores fælles fremtid. 

Jens Rane Holck (SF Gribskov) (pressefoto)

(udgivet d. 24 okt. 2023)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *