DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

GRIBSKOV: Inddragelse en central del af kommende styringsmodel for skolerne

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Udvalget Børn, Idræt og Familie slog fast onsdag aften, at inddragelse af skolerne skal være en central del af arbejdet med styringsmodellen for skolerne fra 2021 og frem.

Skolerne skal være en central del af planlægningen, når administrationen i Gribskov Kommune den kommende tid udarbejder en styringsmodel for skolerne for årene 2021 og frem. Modellen skal blandt andet vise, hvordan de af Byrådet bevilgede penge til skolerne skal fordeles.

Udvalget Børn, Idræt og Familie godkendte onsdag aften procesplanen. Formand Natasha Stenbo Enetoft fortæller om det kommende arbejde:

”Det er vigtigt, at vi inddrager skolerne, for de kender hverdagen i deres lokalsamfund. Det er helt naturligt, at de spiller en rolle i planlægningen af styringsmodellen,” slår udvalgsformanden fast.

Natasha Stenbo Enetoft (V)
(Pressefoto)


Tæt dialog med skolerne
På mødet i udvalget Børn, Idræt og Familie 19. maj 2020 traf udvalget beslutning om skolernes økonomi for skoleåret 2020-2021.  Og udvalget besluttede samtidig, at der skulle udarbejdes en procesplan for en styringsmodel for skolerne for 2021 og frem.

En del af procesplanen indebærer en tæt dialog med skolerne og andre om udviklingen af en styringsmodel og den efterfølgende forståelse og udmøntning. Og på det seneste møde onsdag aften godkendte udvalget altså så procesplanen for det videre arbejde med en styringsmodel for skolerne (for både almenområdet og specialundervisningen) fra skoleåret 2021 og frem.

Formanden ønsker på vegne af udvalget børn, unge og personale på institutionerne og skolerne i Gribskov Kommune en rigtig god sommer.

FAKTA: Pressemeddelelse om skolernes økonomi
https://www.gribskov.dk/nyheder/2020/efter-hoering-udvalg-aendrer-model-for-skolernes-oekonomi/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *