DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

GRIBSKOV: 3 kendte ansigter er ifølge Frihedsbrevet mistænkt i sag om identitetsmisbrug

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Nuværende byrådsmedlem og tidligere borgmester, et tidligere kontroversiel byrådsmedlem samt forhenværende pressechef for Musik i Lejet er alle 3, ifølge en artikel i Frihedsbrevet, mistænkt i sag om identitetsmisbrug i forbindelse med et debatindlæg sidste sommer med et falsk navn som afsender.

Sidste års vel nok meste omtalte lokal debatindlæg, der var sendt til lokalpressen og bl.a. til redaktionen på Kattegat.nu og efterfølgende ønsket tilbagetrukket har nu taget et markant drejning, da der ifølge en artikel i Frihedsbrevet, nu er hele 3 kendte navne, der nu er mistænkt i sag om identitetsmisbrug sidste sommer med det falsk debatindlæg.

De 3 mistænkte er Anders Gerner Frost (nuværende byrådsmedlem for Nytgribskov og tidligere borgmester i Gribskov Kommune), Pernille Søndergaard (tidligere byrådsmedlem i Gribskov Byråd for Moderaterne) og Jesper Gisli (tidligere pressechef for Musik i Lejet).

Vi skal understrege at de 3 personer ikke er dømt, men er der hold i mistanken og bliver de dømt, er straframmen for identitetsmisbrug op til seks måneders fængsel.

Ifølge Frihedsbrevet skal Jesper Gisli være sigtet for identitetsmisbrug efter §264 e, mens Anders Gerner Frost og Pernille Søndergaard begge er sigtet for at have medvirket – https://danskelove.dk/straffeloven/264e

Vi linker til artiklen på Frihedsbrevet.dk herunder, der dog kræver betaling for at kunne læse hele artiklen.

https://frihedsbrevet.dk/medievant-eks-borgmester-kontroversiel-skikkelse-og-forhenvrende-chefredaktr-mistnkt-for-identitetstyveri/?_gl=1m9y0a7_upMQ.._gaMjI4ODY2OTY1LjE3ODQzMDIwNDg._ga_XH02KK5XGX*czE3ODQzMDIwNDgkbzEkZzAkdDE3ODQzMDIwNDgkajYwJGwwJGgzMDgxMDMwNTU.

I forbindelse med artiklen om de 3 mistænkte har vi rettet henvendelse til sagens kerne, nemlig den rigtige Kim Ulrik Børresen fra Tisvildeleje og han skriver følgende til redaktionen:

At min modstand mod Musik I Lejet skal afstedkomme identitetstyveri af min person, og det samtidig skal medføre, at mit navn knyttes til tre Konservative Byrådsmedlemmer, er uden sidestykke. Sidstnævnte bl.a. med henblik på, at det skulle se ud som om, at det var mig, der søgte aktindsigt i 2 specifikke sager, hvor konservative byrådsmedlemmer havde fået sagerne forelagt. Det er voldsomt. For mig at se handlede det om, at jeg skulle miskrediteres over for de konservative politikere og derved også miskrediteres generelt ift min modstand mod MIL. Jeg kan kun opfatte det som ekstremt beregnende og i min optik er der tale politisk motiveret identitetstyveri. Hvis det ikke var blevet opdaget, så kan man jo kun gætte på, hvad det kunne have haft af konsekvenser for mig. Det er i den grad en udfordring for vores retssamfund“.

Redaktionen fik sidste år ligeledes en kommentar fra den rigtige Kim Ulrik Børresen fra Tisvildeleje efter misbruget af hans navn i sagen om det falske debatindlæg, her udtalte han blandt andet:

Det er beskæmmende og ganske enkelt en hån mod demokratiet, når der i forbindelse med åbne debatter og meningsudvekslinger på diverse medier også skal findes deltagere, der ikke tør stå åbent frem, men som dækker sig ind under et andet navn (her mit navn) og med tilhørende oprettet falsk e-mailadresse, der skulle fremgå som værende min e-mailadresse. Der er tale om flere tilfælde af grov misbrug – og det er i den grad grove udtalelser, tilsvininger, usande påstande og beskyldninger, der er tale om – og som dertil er udbredt via flere medier“.

Det omtalte debatindlæg med den falsk afsender kan du læse om i disse link fra vores tidligere omtale af sagen – Klik på linket og læse mere:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *