DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

GRÆSTED: Foredrag om The Beatles på Fredbogård

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Husker du The Beatles ?

Måske kender du ikke et af verdens største bands gennem tiderne eller vil du bare gerne vide mere ?Fredbogård i Græsted, sammen med Græsted Veterantræf, arrangerer et foredrag om dette legendariske band, der er gået over i historien som et af de mest succesfulde.

The Beatles havde sin storhedstid i 1960-erne hvor der var opbrud i musikken, bl.a. med ankomsten af Elvis Presley i midten af 1950-erne.
Man kan næsten ikke være musikinteresseret, uden at have hørt om The Beatles og deres påvirkning af den efterfølgende udvikling af musikken.
Sammen med en lang række af kendte og mindre kendte bands og solister, var The Beatles et af de mest indflydelsesrige bands, både i deres aktive år men også efter at The Beatles gik i opløsning.
Vil du have genopfrisket din ungdoms idoler eller vil du gerne høre mere om dine forældres / bedsteforældres store musikinteresse, så har vi et godt tilbud til lige netop dig.

Men hvem var disse fire gutter fra det engelske Liverpool ?
Det kan en af Danmarks største Beatles-fans fortælle meget mere om. Torben James Jensen har holdt flere foredrag om sin store passion, The Beatles. Hvad Torben James Jensen ikke ved om The Beatles, er sikkert ikke værd at vide.
Torben James Jensen vil fortælle historien om John Lennon, Paul McCartney, George Harrison og Ringo Starr og krydre det med forskellige musikalske indslag fra det store Beatles-katalog.
Der vil være mulighed for at berige aften med spisning før foredraget, hvor menuen vil bestå af god gammeldags mørbradgryde m. ris og herefter havregrynskager med en kop kaffe.

Foredraget finder sted på:

Fredbogård, Holtvej 40 i Græsted
Fredag d. 27. August 2021 kl. 19.00
Spisning dog fra kl. 18.00

Pris for foredrag andrager kr. 75,00. Mød gerne 10 min. før foredragsstart.
Foredrag og spisning kan fåes for kr. 200,00

Tilmelding, og yderligere oplysninger, sker på info@veterantraef.dk. Betaling sker på MobilePay 28 10 44 92.
Ved tilmelding skrives navn, antal personer og et screenshot af din Mobilepay-kvittering i din E-mail eller navnet på MobilePay-indbetaleren.

Skulle der være Corona-restriktioner, overholder vi naturligvis alle sammen også disse.

“Vi glæder os til at se en dejlig flok Beatles-fans til en hyggelig aften i musikkens og musikhistoriens tegn”, står der til sidst i den udsendte pressemeddelelse.

(udgivet d. 17 aug. 2021)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *