DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

Græsted får snart et offentligt toilet – flere er på vej i kommunen

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Både lokale, gæster og turister kan snart få glæde af et nyt offentligt toilet på torvet i Græsted. Der kommer også et nyt i gågaden i Helsinge og endnu et i Græsted i Folkeparken. Dermed vil kommunens tre største byer have to offentlige toiletter hver.

En ny bygning skyder op ved torvet i Græsted i disse dage. Det er Græsteds nye offentlige toilet, som står klar om cirka tre uger.

Også Helsinge vil få et nyt offentligt toilet. Det står efter planen klar til efteråret og bliver placeret nær Danske Bank-bygningen i gågaden.

(Pressefoto: Gribskov Kommune)

Græsted får også et toilet i Folkeparken. Det bliver opført i april næste år.

Med de tre nye toiletter vil Gribskov Kommunes tre største byer have to offentlige toiletter hver. Det glæder formand for Udvikling, By og Land Pernille Søndergaard:

”Det er vigtigt, at både borgere, gæster og turister føler sig velkomne hos os, og hvor lavpraktisk det end er, så er adgang til offentlige toiletter altså bare en rigtig vigtig del af det,” siger formanden på vegne af udvalget.


De tre nye offentlige toiletter er en del af budgetaftalen, der blev indgået af NytGribskov, Venstre, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Enhedslisten og løsgænger Morten Jørgensen.

Alle tre toiletbygninger kommer til at indeholde ét toilet til både herrer og damer og med handicapvenlig adgang og indretning.

De to nye toiletter ved torvet i Græsted og i gågaden i Helsinge kan benyttes året rundt, mens toilettet i Folkeparken i Græsted bliver et sommertoilet.

(d. 28 maj 2021)

Kommentar

  1. Græsted
    Når hækken ikke blev passet, så var udsynet svært men nu med en bygning, ja så bliver det endnu værre.
    Trafiksikkerheden er åbenbart ikke i højsædet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.