DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

GILLELEJE: Mød spionjægeren og hør om spionage i Danmark

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Hvordan foregår spionage i Danmark, og hvad gør Politiets Efterretningstjeneste (PET) for at bekæmpe den? Det har forhenværende chefkriminalinspektør og operativ leder i PET, Hans Jørgen Bonnichsen, fokus på i et foredrag på Gilleleje Bibliotek onsdag den 6. marts 2024 kl. 19.

Fremmede magter – især Kina, Rusland og Iran – spionerer nu så meget mod Danmark, at PET har løftet pegefingeren og anmodet forskere og myndigheder om særlig agtpågivenhed. Foruden den klassiske militære, politiske og økonomiske spionage strækker spionagen sig i dag vidt blandt andet forsøg på at anskaffe produkter og teknologi og produktion af fake news i et forsøg på at påvirke personer, medier og begivenheder i Danmark. Det kan blandt andet foregå ved at udbrede fordrejede nyhedshistorier, at miskreditere personer på sociale medier, at forstærke eksisterende konflikter mellem befolkningsgrupper eller ved at holdningspåvirke enkeltpersoner eller grupper.

Med baggrund i sin tid som spionjæger vil Bonnichsen historisk som aktuelt bl.a. gennem konkrete sager beskrive de klassiske midler og metoder der anvendes, såvel af ven som fjende, og hvorledes de også bruges som redskaber til at forebygge, modvirke og forhindre spionagens skadevirkninger.

Hans Jørgen Bonnichsen har både en national og international politilederuddannelse. (Pressefoto)

Hans Jørgen Bonnichsen har været chefkriminalinspektør ved politiet i mere end 40 år. I 20 år var han en del af Rejseholdet, hvor han beskæftigede sig med alt fra drab til bedrageri. Efterfølgende fungerede han som souschef for Rejseafdelingen og som operativ chef for Politiets Efterretningstjeneste.

Efter Hans Jørgen i 2006 gik på pension, har han fungeret som TV-avisens efterretningsekspert, hvor han benytter sin viden og erfaring fra politiet, når han kommenterer på aktuelle sager.

Foredraget er arrangeret af Gilleleje Bibliotek og Gribskov Folkeuniversitet og foregår på Gilleleje Bibliotek i Mix-hjørnet på 1. sal

Onsdag den 6. marts 2024 kl. 19.

Entré 90 kr. og tilmelding på gribskovfu.nemtilmeld.dk

(udgivet d. 13 feb. 2024)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *