Foredrag med professor dr. med. Henning Bliddal om folkesygdommen slidgigt – foredraget afholdes fredag den 29. maj 2026 kl. 15 til 17 i Kulturhavn Gilleleje, Bio 1.
Hvad er artrose-slidgigt, hvem får det – og hvornår. Hvilke symptomer har man på artrose, og hvad er det mest problematiske? kan det forebygges? eller behandles? Hvis der er symptomer fra et led, hvor kan man så hente hjælp til diagnostik og behandling? Er der ventetid, og betyder det noget for prognosen, om man kommer nogle måneder før eller senere til?
Alle disse spørgsmål bliver i tiltagende grad aktuelle, idet det kan fastslås, at den største risikofaktor er alder, siger professor dr. med. Henning Bliddal, der er cheflæge på Bispebjerg-Frederiksberg Hospital, Parker Instituttet og Artroseambulatorium. Han fortæller, hvad vi kan gøre ved artrose fredag den 29. maj 2026 kl. 15 til 17 i Kulturhavn Gilleleje, Bio 1.
Vi bliver ældre og ældre, og det går ikke sporløst hen over leddene. Vi skulle gerne kunne klare os selv, og det skal vi længere og længere, som udviklingen går. Der findes flere former for gigt, og artrose er klar den hyppigste. Det kan diskuteres, om man skal give diagnosen, artrose, på baggrund af de kliniske tegn på artrose eller efter forandringerne på røntgenbilleder, som fortsat er den centrale undersøgelse, når det drejer sig om beskrivelsen af led.
I kroppen findes der 206 knogler, der sidder sammen på lidt forskellig vis. Det mest almindelige er ved et ægte led. dvs. en forbindelse mellem to knogler med brusk på knogleenderne, en ledhule og omgivet af en ledhinde. Dem er der 230 af, mens der er ca. 70 uægte led, hvor forbindelsen sikres med bindevæv og busk, men uden ledhule. Artrosen rammer begge former for led, men har langt størst betydning for de ægte led, som gradvist mister deres frihedsgrader.
Artrose giver forskellige problemer for hvert enkelt led, symptomerne og diagnostik er forskellige, og behandlingsmulighederne varierer. De mest afgørende behandlinger er kirurgiske, hvor lægelige triumfer ses ved udskiftning af især dårlige hofter, over 14.000 per år (2024), og knæ, ca 15.000 per år (2024). I år 2000 var de samme tal omkring 2000 per år, og ingen har med sikkerhed kunnet forklare stigningen. Det betyder i alle tilfælde, at over 20% af en fødselsårgang ender med nye led. Dette peger på, at nogen må gøre noget. Der må da findes en medicinsk løsning, dvs. noget ikke-kirurgisk, som kan få symptomerne væk, leddet på gled igen?
Henning Bliddal har en mening og tager nogle af disse overvejelser op, men giver ikke nødvendigvis en løsning på dem alle.
Bag foredraget står Gilleleje Bibliotek, Frivilligcenter Græsted, Frivilligcenter Helsinge og Gribskov Folkeuniversitet. Entré 90 kr. og tilmelding på www.gribskovfolkeuniversitetet.dk
(udgivet d. 7. maj 2026)