DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

GILLELEJE: Foredrag “Fra international salgschef til ildsjæl”

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Hvorfor siger man sit job op, som salgschef i London for at tage til Indien og hjælpe gadebørn i Kolkata? Det er den drivkraft, som Lisbeth Johansen fra LittleBigHelp, fortæller om i sit foredrag på Gilleleje Bibliotek – Trappen d. 16 januar 2024. Fortællingen har inspireret mange danskere til at følge deres egne drømme – ligesom Lisbeth for mange år siden fulgte sin.

Lisbeths foredrag handler om, hvad der sker med et menneske, der hives ud af sin ”comfort zone” og kastes ud i en tilværelse, hvor selv den mindste hjælp gør en stor forskel, men hvor det at kunne gøre noget godt for andre er drivkraften, der får tingene til at lykkes.


Lad dig henføre af historierne om alle de børn, der allerede har fået det bedre, takket være Lisbeths organisation og bliv inspireret til, hvordan du selv kan gøre en forskel.

To gange er Lisbeth Johansen blevet kåret med titlen ”Årets Helt” (Årets Helt 2012 – Tryg Fonden og Årets Heltinde 2015 – Ugebladet Søndag) og har medvirket i DR2 dokumentarserien ”Helvedes Helte” i 2014. Lisbeth udgav i maj 2016 en bog  “Hvad svarer du når livet kalder” på Kristlig Dagblads Forlag. I 2022 blev Lisbeth Kåret i UK hos organisationen SheInspire som “Women of the year Global” 

I dag har LittleBigHelp etableret 13 Community Centres i slumområder, i Kolkata og Howrah, et Boys’ Hostel og et Girls’ Hostel, adskillige kompetenceudviklingscentre for kvinder, og computertræningsprojekter for unge, der bor i afsides landsbyer, i Bankura, Indien. Desuden støtter LittleBigHelp et center for specialundervisning, for 180 børn med særlige behov. Der er 90 lokalt ansatte i Indien og to i Danmark, med 25 projekter, der til sammen understøtter mere end 3.000 børn og voksne.

(Pressefoto)

Dato: d. 16. januar 2024 kl. 17 (slut kl. 18.15)

Gilleleje Bibliotek – trappen

Entré: 30 kr.

Tilmelding nødvendig på: https://www.gribskovbib.dk/arrangementer/foredrag-og-debat/fra-international-salgschef-til-ildsjael

(udgivet d. 12 dec. 2023)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *