Ketchersporten pickleball, hvor to eller fire spillere slår en plasticbold over et lavt net, er en sportsgren i fremgang. Derfor indbyder Aktive Gilleleje Seniorer (AGS) interesserede til gratis at prøve kræfter med sportsgrenen under kyndig instruktion.
Onsdag den 12. november 2025 kl. 10 vil en instruktør fra DGI forklare reglerne og alle vil komme til at spille. Det foregår i Gilleleje Hallen, Bøgebakken 12C i Gilleleje.
Pickleball er bare en af AGS’s motionstilbud om onsdagen, hvor der også er fælles opvarmningsgymnastik og mulighed for at spille bordtennis, badminton, billard eller tæppecurling. Yderligere oplysninger fås hos Palle Hermansen tlf. 20 28 70 13.
Onsdagsindræt er en del af AGS’s mange motionsaktiviteter, som også omfatter krocket, pentanque og gymnastik mandage og fredage. Nye medlemmer har prøvetid to gange inden betaling. En aktivitet koster 250 kr. om året og beskrives på www.ags-gilleleje.dk


(udgivet d. 30. okt. 2025)