DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

Gilleleje: 2 helt forskellige opfattelser af hvad der skete mellem kvinde på gåtur og en hundeejer.

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Du kan på Kattegat.nu læse døgnrapporten fra Nordsjællands Politi, når der er lokalt indhold fra Gribskov og i dagens udgave kunne man læse om en episode i Gilleleje, nemlig om en kvinder på en gåtur, der ifølge anmeldelsen til politiet, havde fået 2 – 3 styks knytnæveslag af en hundeejer på Sikavej i Gilleleje. På den lokale Facebookgruppe i Gilleleje (3250 Gilleleje, red.) har opslaget fra Kattegat.nu givet en del opmærksomhed med forskellige ikoner på opslagets indhold og ikke mindste i kommentarerne, hvor både hundeejeren og kvinden der havde anmeldt episoden til politiet har givet deres version af hvordan de har opfattet hvad der var sket, og man kan hvis rolig sige, at deres opfattelser bestemt IKKE er ens – langt fra endda.

Man kan rolig sige de har hver deres opfattelse !!

Herunder kan du læse de 2 personers kommentar til opslaget i FB-gruppen “3250 Gilleleje” – (deres navne er med vilje ikke med i denne artikel, da det er sagen uvedkommende).

Her er hundeejerens opfattelse – (opslaget blev efterfølgende slette og nu igen lagt på Facebook) men her er opslaget:

Citat: “Hvis der er noget som er ubehageligt, så er det at læse en direkte løgn her på Facebook om en episode i går på min grund. Derfor har jeg netop kontaktet Hillerød Politi for at fortælle, hvad der i virkeligheden skete. Politiet oplyste imidlertid, at kvinden trak anmeldelsen tilbage, da de ville have hendes oplysninger om episoden. Det tror jeg pokker. Det der i virkeligheden skete var, at jeg så kvinden lufte sine to hunde uden snor og at de rendte inde på min grund. Derfor gik jeg ud og oplyste damen om, at det ville jeg ikke have og at det vil animere min egen hund til at gø. Desuden er jeg fuldstændig rystet over at læse at jeg skulle have slået hende. Det kunne hun jo heller ikke vise politiet mærker af, da jeg overhovedet ikke har rørt hende” – citat slut.

Her er anmelderens opfattelse (kvinden på gåtur):

Citat: “Så må jeg vist på banen. Kender ellers ikke pågældende dame på Sikavej, som åbentbart er fuld af løgn.
Her er den sande historie. Jeg gik en tur med min datters hund i snor og min egen uden snor. Da vi passerede Sikavej 7, løb min hund hen til hegnet og hilste på hendes schæfer. Så gik vi videre rundt ad de forskellige veje. På tilbagevejen kom vi igen forbi Sikavej 7. Idet vi passerer, kommer der en meget vred dame ud og råber, at hun har taget billeder af min hund, som snuser til hendes hund gennem hegnet. Jeg siger, at hun lige må slappe lidt af, og det sker der vel intet ved. Vi skændes, og pludselig slår hun mig. Jeg bliver meget chokeret og råber om hjælp. Hun håner mig, da jeg bliver bange og skynder sig ind i huset. Jeg har politianmeldt damen, men ønskede ikke, at tilbringe flere timer på skadestuen, da der selvfølgelig ikke var nogle mærker at se efter som, jeg havde en dunjakke på. Vil heller ikke gøre mere ved sagen, som jeg fortalte til politiet. Er bare stadig chokeret over, at denne dame nægter. Hvorfor skulle jeg opfinde sådan en historie? Har intet udestående med pågældende person. Utroligt, at mennesker opfører sig sådan
” – Citat slut.

Du kan herunder klikke og læse artiklen om indholdet i døgnrapporten:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.