DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

Frivillig cykelpilot ? Så mød op på Bakkebo Omsorgscenter til indvielsen af rickshawcykel nr. 3 på Gribskovs plejecentre.

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

GILLELEJE: Nu skal beboerne på Bakkebo Omsorgscenter også ud og have vind i håret.

Med en donation fra Johannes Fog fonden får Bakkebo Omsorgscenter nu sin helt egen rickshaw, som ved hjælp af frivillige cykelpiloter skal bringe beboerne ud i landskabet og gense skønne steder. Hvis du kunne tænke dig at blive frivillig cykelpilot så mød op til indvielsen fredag d. 3. maj.

Cykling uden alder er et ”fællesskab på hjul” hvor ældre medborgere får mulighed for at blive passagerer i eldrevne rickshawcykler med frivillige cykelpiloter bag styret. Det giver mulighed for godt naboskab og rickshawture, der frembringer gode historier og giver smil på læben hos alle.

Cykling uden alder findes allerede på to andre plejecentre i Gribskov kommune, Skovsminde i Græsted og Trongården i Vejby.

Se 4 videoindslag af indvielsen af Cykelrickshaw fra Trongården i Vejby hvor Tv Kattegat var forbi med videokameraet – Klik på fotoet / linket herunder og kom over i indslaget på Tv Kattegat fra d. 22 februar 2019. www.tvkattegat.dk

Se en kort video fra indvielsen fra Trongården i Vejby, hvor bl.a byrådsmedlem Trine Egetved-Sørensen fik en tur som frivillig cykelpilot:

Indvielsen af Rickshawcyklen finder sted fredag d. 3. maj kl. 14.00 – 16.00 på Bakkebo Omsorgscenter, Østre Alle 30, Gilleleje. Her inviteres beboere, deres familier, naboer, venner, personale og alle, der gerne vil være en del af initiativet, til et festligt arrangement.

Eftermiddagen byder på prøveture til friske passagerer og introduktion for nysgerrige der gerne vil prøve at træde i pedalerne.

Udvalget for Forebyggelse og Idræt har sponsoreret de to cykler der står på Skovsminde og Trongården.

Initiativgruppen der består af Cyklistforbundet Gribskov, Klimagruppen Gribskov og Gribskov kommune er i fuld gang med at fondsansøge til flere cykler og håber snart at kunne udvide til flere plejecentre og borgere i kommunen.

FAKTA:

Læs mere om CYKLING UDEN ALDER på hjemmesiden www.cyklingudenalder.dk eller Facebooksiden Cykling uden alder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *