DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

Foredrag 2. maj 2019 om Danmarks første ombudsmand.

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Gilleleje: Foredraget i Gilleleje kirkes sognegård, torsdag den 2. maj 2019 kl. 19.30. Foredraget står tidligere dommer i Hillerød Peter Garde for. Emnet er Danmarks første ombudsmand, Stephan Hurwitz, som Peter Garde har skrevet en stor og meget rost bog om.

Tidligere dommer i Hillerød, Peter Garde, kommer torsdag den 2.maj kl.19.30 til Gilleleje kirkes sognegård – Gilleleje Hovedgade 45 – og fortæller om Danmarks første ombudsmand, Stephan Hurwitz – hans liv, virke og betydning.

Stephan Hurwitz (1901-1981) var professor i straffe- og procesret, Danmarks første ombudsmand – og en af sin tids helt store jurister. Flere generationer af juridiske kandidater er opdraget på Hurwitz’ værker om kriminalret, kriminologi og strafferetspleje, og med en personlig integritet, en moderat reformlinje og en grundlæggende sans for retfærdighed lagde han hovedlinjen for ombudsmandsinstitutionen.

Bogen, Peter Garde om ham, hedder: ‘Stephan Hurwitz. Professor, kriminalist, ombudsmand’ er en juridisk biografi om Hurwitz og det samfund, han levede i.

Forfatter Peter Garde har gennemlæst tusindvis af breve, dagbøger, udkast og stilebøger, og han følger ”flidsdjævlen” og kompromisets mand gennem et langt og arbejdsomt liv fra de unge år til hans død i 1981. Undervejs hører vi, hvordan den jødiske Hurwitz under besættelsen måtte flygte til Sverige, hvor han blev leder af flygtningekontoret i Stockholm, og vi ser ham spille en nøglerolle i efterkrigstidens retsopgør. Væsentligt i livsfortællingen er Hurwitz’ mangeårige virke som Danmarks første ombudsmand.

Kom og hør et levende og engageret foredrag om en stor personlighed med betydning for danskernes retsbevidsthed og retfærdighedssans.

Velmødt den 2.maj kl. 19.30 til et spændende foredrag skriver Sognepræst Ole Buchardt Olesen i pressemeddelelsen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *