Frivillige Specialtrænede eftersøgningshunde sat ind i eftersøgning af Irene.
Eftersøgningshunde K-9, med base i Gribskov Kommune, er aktivt involveret i eftersøgningen af den savnede Irene i Jægerspris-området.
De specialtrænede hunde og deres frivillige førere har allerede været indsat i tre dage i træk, hvor de – i tæt samarbejde med myndighederne – forsøger at finde spor, der kan føre til en opklaring. Hundene er uddannet til at opspore menneskefært under vanskelige forhold og kan arbejde i både bynære områder, skove og åbne landskaber.
”Vi håber naturligvis på et gennembrud,” udtaler foreningens leder. ”Vores hunde og førere gør alt, hvad de kan – og vi stopper ikke, før myndighederne vurderer, at der ikke længere er behov.”
Eftersøgningshunde K-9 bistår ofte i sager, hvor personer er forsvundet, og hvor tiden er afgørende. Ud over træning i sporarbejde råder foreningen også over droner med termiske kameraer og vandsøgningskapacitet.
Foreningen understreger, at hele indsatsen sker i respekt for både de pårørende og myndighedernes koordinerende arbejde.




(udgivet d. 25. jul. 2025)
(Ny artikel udgivet d. 27. juli 2025 – se mere i linket herunder)