DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

DEBAT: Vi skal gøre mere af det der virker – HUC virker !!

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Debatindlæg af Lars Bregnbak, kandidat til KV21, Det Konservative Folkeparti Gribskov:

VI SKAL GØRE MERE AF DET DER VIRKER – HUC VIRKER !!

1 for alle og alle for 1. Sådan vil jeg beskrive HUC. Tror faktisk ikke der er noget i mit liv som har haft så stor betydning for mit liv, som de skønne år i HUC.

Det var her jeg etablerede venskaber på tværs af kommunen, oplevede min første kærlighed, lærte at acceptere andre og samarbejde på trods af forskellige meninger og holdninger, fik viden om motor på knallerter og kørekort til samme, brugte somre på Cirkus Kanutski og fandt en frihed og fællesskab, som har fulgt mig igennem hele livet.

Den dag i dag er mit liv med HUC grobund for mange venskaber og fællesskaber i mit liv.

HUC har berører og hjælper mange godt på vej på rigtig mange måder. Både dem, som har brug for lidt ekstra opmærksomhed og et skub i den rigtige retning, men også dem med masser af overskud, som vil teater, musik og undervisning på andre måder. I HUC er der plads til alle.

HUC er unik for Gribskov kommune og Gribskovs fremtid. De binder kommunens unge sammen og skaber et fællesskab for livet. Jeg tror, at rigtig mange kan nikke genkendende til dette og ønske mange af vores unge får samme fantastiske oplevelse .

I HUC laves der hver dag en såkaldt ungeindsats, der virker. Uden at det føles som en “indsats”, men blot som nogle mennesker, der vil en det godt. Og vi skal udvikle og bevare, det der virker. Jeg mener HUC skal inddrages endnu mere i det store arbejde med at udvikle vores børn i en positiv retning og skabe fællesskaber på tværs af kommunen. For kun hvis vi har steder med gode fællesskaber, kan vi hjælpe til med at forhindre, at børn optages i mindre gode fællesskaber og ender i bandekriminalitet og det der er værre.

Tak til HUC for den store indsats, I gør hver dag. Det er med til at gøre vores kommune til et endnu bedre sted at bo.


Lars Bregnbak
Kandidat til KV21
Det Konservative Folkeparti Gribskov.

Lars Bregnbak (C) (Pressefoto)

(d. 20 apr. 2021)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *