DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

DEBAT: Værdighed i hverdagen – vi skylder vores ældre mere

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Debatindlæg af Melanie Reddig Hauchrog Spieler, byrådskandidat, Dansk Folkeparti i Gribskov.

Værdighed i hverdagen – vi skylder vores ældre mere.

I Gribskov Kommune har vi mange ældre borgere, som gennem et langt liv har bidraget til fællesskabet – arbejdet, opdraget børn, støttet foreningslivet og betalt deres skat med glæde. Derfor gør det ondt, når værdigheden alt for ofte forsvinder i systemet.

Der skal være tid til omsorg, nærvær og menneskelig kontakt – ikke kun til at krydse af i skemaer. De ældre skal mødes af varme hænder. Det kræver, at vi prioriterer nok personale, ordentlige arbejdsforhold og respekt for det vigtige arbejde, som hver dag udføres i ældreplejen i Gribskov.

Vi skal turde tale ærligt om, at velfærd handler om mennesker – ikke kun om budgetter og effektiviseringer. Vi skylder vores ældre en tryg og værdig alderdom, hvor de bliver set, hørt og behandlet med respekt.

De har taget sig af os. Nu er det vores tur til at tage os af dem.

Melanie Reddig Hauchrog Spieler (DF) (Pressefoto)

(udgivet d. 1. nov. 2025)

2 comments

  1. Jeg er fuldkommen med det du skriver, der skal handles nu ikke bare tales. Jeg er en ældre kvinde, og synes vi ældre ikke bliver behandlet med respekt og værdighed, bliver set og hørt som er så vigtig for alle os mennesker, ikke mindst for ens selvværd. Så,ja jeg stemmer på Dansk Folkeparti. med venlig hilsen Birthe.

  2. Kære Birthe
    Tusind tak for din søde besked – og fordi du deler dine tanker.
    Vi skal have respekt og værdighed, tilbage i vores samfund. Det er noget alle fortjener. Det handler om at blive set, hørt og værdsat som menneske.

    Tak for din støtte, den varmer virkelig!

    De bedste hilsner
    Melanie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *