DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

DEBAT: Ungdomsboliger i Helsinge – en løsning vi ikke har råd til at overse

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Debatindlæg af Lars Bregnbak, spidskandidat, Danmarksdemokraterne i Gribskov.

Ungdomsboliger i Helsinge – en løsning vi ikke har råd til at overse.

Gribskov mangler billige ungdomsboliger. Det hører jeg igen og igen, når jeg møder unge, forældre, uddannelsesinstitutioner og arbejdsgivere. Mange unge må pendle unødigt langt, flytte væk – eller helt opgive et uddannelsesforløb, fordi der ganske enkelt ikke er et sted at bo.

Samtidig kæmper Gribskov Gymnasium for at tiltrække og fastholde elever. Det er svært at konkurrere med større gymnasier, når man ikke kan tilbyde ordentlige og overkommelige boliger til unge, der kommer fra hele kommunen – og fra nabokommunerne.

Derfor bør vi se med friske øjne på en løsning, der allerede ligger klar og er afprøvet i Helsinge. Et modulbaseret skolehjem med 30 små ungdomsboliger i .

Dette vil være den hurtigste og billigste måde at skabe ungdomsboliger lige der hvor behovet er.

Løsningen er både praktisk og økonomisk forsvarlig. Projektet består af fem modulhuse i to etager, samlet i en halvcirkel omkring et grønt, rekreativt område. Hver bolig er på 18 m² og har eget køkken, bad og toilet. Det er små, men gode og trygge rammer – præcis det unge har brug for.

Selvom skolehjemmet klassificeres som midlertidigt, er holdbarheden alt andet end midlertidig. Modulerne har en forventet levetid på over 40 år, og kan flyttes, genbruges eller tilpasses andre behov i kommunen. Det gør løsningen både bæredygtig og fleksibel.

For kommunen giver det flere gevinster:

  • Flere billige boliger til unge, som ellers presses ud af boligmarkedet
  • Styrket elevgrundlag for Gribskov Gymnasium
  • Et stærkere ungdomsmiljø 
  • Hurtig etablering og lav miljøpåvirkning
  • Mulighed for senere genbrug eller flytning af modulerne

Hvis vi vil skabe en kommune, hvor unge kan uddanne sig, bo og trives, så skal vi finde løsninger, der virker – ikke bare på papiret, men i virkeligheden. Skolehjemmet ved gymnasiet er netop sådan en løsning.

Gribskov har mange store visioner, men her har vi noget helt konkret, der kan gøre en reel forskel for unge mennesker allerede inden for få år. Det er svært at argumentere imod.

Det er på tide, at vi får ungdomsboligerne i Gribskov fra tanke til handling. Det skylder vi både de unge og fremtidens Gribskov.

Lars Bregnbak (DD) (Pressefoto)

(udgivet d. 15. nov. 2025)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *