Debatindlæg af Marianne Kildemark Tilsbæk, byrådskandidat, Listen ByogLand.
Transporttid er ikke pædagogik.
Specialklasser skal ikke centraliseres, for det betyder, at børn med særlige behov hver dag transporteres på kryds og tværs af kommunen – ofte med lang køretid. Den tid kunne være brugt på undervisning, relationer og leg med vennerne i nærområdet.
Som socialpædagog ved jeg, hvor vigtig hverdagsstruktur og social tilknytning er for børns trivsel og udvikling, samt hvor meget mental energi de skal bruge på at være i et læringsmiljø. Når vi samler specialklasser ét sted, skaber vi ikke bare lange transportdage – vi skaber også en risiko for eksklusion. KL har i deres evaluering af inklusionsindsatsen påpeget, at store, samlede specialtilbud kan føre til stigmatisering og gøre vejen tilbage til almenmiljøet vanskeligere. Socialstyrelsen anbefaler samtidig, at støtte og særlige tilbud så vidt muligt gives i nærmiljøet, fordi det styrker børns sociale netværk og gør det lettere at bevare tilknytningen til lokalområdet.
Når vi samler børn ét sted, mister de muligheden for at være en naturlig del af skolefester, frikvarterer og fritidsaktiviteter i deres egen by. Det skaber en form for “parallelskole”, hvor børnene oplever, at de hører til et andet sted – og det øger risikoen for social isolation og lavere trivsel.
Jeg anerkender, at det ikke er alle børn, der vil have gavn af at få en specialklasse tæt på deres lokale skole. Nogle børn har brug for en større specialiseret enhed, hvor der er højt specialiseret personale og særlige rammer. Men for langt de fleste børn vil det give mening at kunne få undervisning i en mindre, tryg klasse tæt på deres egen by og deres egne venner.
Derfor foreslår jeg, at vi etablerer satellitklasser: små specialklasser placeret på flere af kommunens almene skoler. På den måde kan vi kombinere det bedste fra to verdener: specialpædagogisk støtte og struktur i en lille klasse – og samtidig mulighed for at være en del af skolens hverdag og fællesskab.
Vi taler meget om inklusion, men når børn hver dag sidder i en bus på vej til en skole langt væk, gør vi det modsatte: vi ekskluderer dem. Lad os bruge pengene på læring og fællesskab fremfor transport. Inklusion skal ikke være en overskrift – det skal være en reel mulighed i børnenes hverdag.
(udgivet d. 4. sep. 2025)