Debatindlæg af Christian S Laursen, formand for Gribskov Landligger Forbund.
Til forsvar for den middelmådige kommune.
Kommunen skal være borgernes værn mod uretfærdighed. Kommunen er borgers, grundejer og forenings værn mod at enkelte tiltager sig ret på bekostning af fællesskabet. For at opfylde den forpligtigelse må kommunen prioritere sine resurser, hvad er det vigtigste at få løst. Når Gribskov kommune prioriterer lokalplan for MIL går det ud over andre lokalplaner og byggesagsbehandlingen. Ventetiden på begge område er i 2024 steget fordi kommunen har skullet bruge resurser på MIL-planen. I samme ombæring er der mange lokale arrangementer der ikke har kunnet afholdes fordi ikke har haft resurser til at behandle ansøgningerne. Er det retfærdigt?
”Gribskov på verdenskortet” går ud over servicen til borgerne. Ambitionen om at få ”Gribskov på verdenskortet” går altså ud over den almindelige drift! Ved Esrum kloster har det siden Planklagenævnets afgørelse om at forkaste MIL-planen, ikke været muligt at afholde arrangementer og arrangementer er blevet aflyst. Konsekvensen af ”Gribskov på verdenskortet” har altså ført til færre kulturelle arrangementer.
Middelmådigheden længe leve! Det store flertal af os af os går på arbejde hver dag, vi tilhører ikke verdenseliten, men vi gør vores bedste. Ud over arbejdet deltager mange af os i frivilligt arbejde, hjælper og støtter vores venner og familie. Vi gør vores pligt uden at skeje ud. På samme måde kunne man ønske at Gribskov blot var en middelmådig kommune, der uden de store svinkeærinder, servicerer sine borgere og foreninger.
Gribskov Landligger Forbund mener at det at lytte til borgerne, forsvare vedtagne regler og planer, og at have en god solid sagsbehandling er vigtigere end at sætte Gribskov på verdenskortet.
(udgivet d. 21. sep. 2025)