Debatindlæg af byrådsmedlem Jens Rane Holck, SF Gribskov og bosiddende i Tisvilde.
Stor grådighed kræver stort ansvar.
Det er altså mærkeligt, men det er som om nyheder og national debat bare klæber sig til Tisvilde og derfor vil jeg som herboende lokalt byrådsmedlem også lige give mit besyv med i debatten om Sankt Helene centeret.
Der er mange mærkelige penge i Tisvilde – ikke den slags, hvor man forestiller sig, en sygeplejerske har sparet op i mange år, men gamle penge som investeres i jura, turisme, etc. Det er først og fremmest meget kulturel kapital bundet i Tisvilde, som måske derfor også har mange journalisters opmærksomhed.
Derfor er også værd at skrive om grådighed i den forbindelse, for ærlig talt, burde det ikke være et overstået kapitel? Festivallen Musik i Lejet bare vokser og vokser, nu i Vejby. Og det skønne lokale feriecenter, Sankt Helene centeret, som jeg første gang besøgte ved en begravelse, i hvis hyggelige hytter jeg har overnattet på min bryllupsnat, og hvor jeg sidste år som lokalpolitiker besøgte den dansk-ukrainske fodboldlejr – ja, det feriecenter har planer om en voldsom udvidelse og omdannelse. Der har boet flygtninge fra Syrien, lejrskoler fra stenbroen, det har været en lokal oase, men det har også været klart for enhver at noget måtte gøres for at opretholde det lokale socioøkonomiske paradis.
Som medlem af Friluftsrådet i Nordsjælland har jeg været med til at forsøge at føre stedets socioøkonomiske linje videre med et katalog af ideer til centeret, som øjensynligt er i økonomiske vanskeligheder. Vores ideer gik på aktiviteter i naturen og i respekt for naturen. Det er noget helt andet fonden nu foreslår at bygge.
Nu har en betragtelig modstand rejst sig fra nærtboende, ejerforeninger og andre lokale, som åbenbart har adgang til nationale medier. Umiddelbart har byrådets planudvalg kun beføjelser til at file lidt på en lokalplan, og hvad det angår, spår jeg, at den ekstra tilkørselsvej langs banen fra Godhavn station som ide hænger i en tynd tråd.
Hvorvidt vi i byrådet kan påvirke de øvrige ideer uden at smide barnet ud med badevandet, det er nu så at sige oppe i luften. Jeg tvivler på at fonden kan side betragtelig modstand mod nedlægning af den socioøkonomiske profil overhørig.
Heldigvis har gode folk stillet spørgsmål til rette myndigheder og det bliver især interessant at høre, hvad retning det går med den såkaldte gevinstklausul. Hvilken betydning får det at fonden ændrede formål?
Bliver naturen presset ud ad naturgrunden?
Fondens formål har hidtil bl.a. været at hjælpe folk ud i naturen med centerets bygninger og aktiviteter. Jeg opfordrer læseren til at finde den fornemme beskrivelse selv. Også SF vil vi gerne have folk ud i naturen, fordi kun sådan giver vi stafetten videre til næste generation, men ikke i så stort tal at naturen befolkes og omdannes. Det er for naturens egen skyld at vi synes, folk skal lære den at kende, men måske bliver vi også mere resistente, mindre fremmedgjorte og i sidste ende lykkeligere mennesker.
I det omfang Tisvilde kan lægge beslag på kommunens sparsomme ressourcer til lokalplanlægning, vil vi hellere støtte at de bruges til at planlægge nødvendig helårsbeboelse end at presse naturgrunde med mere turisme.
Grådighed findes alle steder, hvor man bygger og udvikler, men vores opgave som aktivt lokalsamfund er jo at vise, at det skal ske i en balance. Og naturen som umiddelbar nabo til al turisme i Nordsjælland befinder sig lige nu ikke i en balance, så hvis nogen vil udvikle grådigt med mere natur på naturarealer, så får de vores støtte.
(udgivet d. 5. aug. 2026)